Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde ikke tænkt paa dem. Fr. Bremer saa’ i et af
Rummene en Mand paa det sidste Stadium af Sygdommen.
Øjne, Næse, Læber vare borte; han lignede et Skelet med
Hud paa og laa stille som en død. Aldrig havde hun set
et saadant Syn. Hun fik en Græker til at raabe til ham:
«Jesus Kristus skal lade dig opstaa til nyt Liv og med et
nyt Legeme!»! Ved disse Ord rørte Skelettet sig, løftede
sine udtærede og blødende Arme op, sænkede dem derpaa
langsomt og lagde dem i Kors over Brystet. Hun lod
ham spørge, om der intet var, hun maatte sende ham,
og med stort Besvær stammede han Ordet: «Luckumi»
(en Spise). De tilstedeværende priste denne Mands
Fromhed, men en Læge mente, at han endnu kunde have et
Aarstid tilbage. Det hele gjorde saa dybt et Indtryk paa
Fr. Bremer, at hun kom til at græde højt over denne
menneskelige Elendighed.
Belæssede med Gaver drog vore Rejsende igen ned
til Skibet og sejlede ud til den lille Ø i Bassinet, hvor
der var Havn. De overnattede ombord, men det blev en
voldsom Storm, som her mellem de høje Klippevægge
buldrede forfærdeligt. Midt om Natten gik Kutterens
Fortøjning i Stykker, og den drev ind mod nogle andre
Fartøjer. Stormen tumlede saaledes med Skibet, at
Fr. Bremer hvert Øjeblik ventede at ligge paa Havets
Bund, og midt i alt dette slukkedes Lampen i Kahytten.
Tilmed vare pludselige vulkanske Udbrud meget almindelige
netop ved det Sted, de laa. Men Kaptainen og
Søfolkene vare paa deres Post, og alt gik godt. Om
Morgenen blev det stille; Solen skinnede, og Skibet laa snart
saa fredeligt, som om hele Uroen om Natten kun havde
været en Drøm.
Efter nogle Dages god Sejlads, hvor de blandt andet
vare i Land paa Paros, hvis Huse alle vare af hvidt
Marmor, men ellers frembød et forfaldent og øde Skue, brød
atter en Storm løs, som jog den lille Kutter saaledes hen
over Bølgerne og tumlede saa fortvivlet med den, at
Fr. Bremer tilsidst tænkte, at de aldrig vilde naa Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
