Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men de kom dog endelig efter mange farlige Krydsninger
ind i Naxos’ Havn. Og da hun nu foreløbig havde
faaet nok af at sejle, bød hun Kaptainen Farvel med
Ordre om at hente hende om en Maaned. I tre Uger
havde de flakket om. Kutteren sejlede til Athen, men
vore Rejsende tog nu Ophold paa den venlige Kyrios
Somarivas Villa i Melanésdalen. Den laa paa Skraaningen af
et Bjerg; noget højere oppe saas en By, men neden for
Villaen bredte sig ligesom en vidtstrakt Park af Haver og
Lunde, skilte fra hverandre ved lave Mure. Vinranker
slyngede sig op i de høje Oliventræer; op over Orange-
Figen-, Granat-, Blomme- og Fersken-Træer ragede
slanke Cypresser. Løvfulde Plataner samt Melier og høje
Morbærtræer saas mellem Hække af blomstrende Myrther
og Roser. Hist og her hævede hvide Villaer med smaa
venetianske Taarne sig mellem hele denne Planterigdom.
Bjergene paa begge Sider af Dalen vare skovbevoxede
næsten lige til Toppen. Det var saaledes et yndigt
Opholdssted. Og Befolkningen var god og venlig. Fr.
Bremer og Fru Hansen kunde næppe gaa forbi en Have
uden at blive kaldte ind for at se den og blive trakterede.
Men der var ikke rigtig sundt paa Stedet; mange led af
Feber, og Fr. Bremer var glad ved at kunne uddele noget
Medicin, hun førte med sig. Saaledes levede de nu en
hel Maaned i et Slags Paradis og i stadigt Solskin, men
dog ikke uden Savn. Fr. Bremer skriver: «Ingen paradisiske
Frugter, ingen Hvile i skønne Dale under en stadig
skyfri Himmel, intet Liv i uafbrudte Nydelser kan
tilfredsstille Menneskets Sjæl. Det kan kun et dagligt
Arbejde, der udvikler Sjælens Kræfter.» Og det
savnede hun her.
Kutteren var nu kommet tilbage, og den 25de August
forlod de Naxos. Men nu var Skæbnen saa ugunstig,
at efter en Maaneds herligt Vejr rejste Stormen sig paa ny.
De bleve drevne hen mod Paros og maatte kaste Anker
ved en nøgen, uhyggelig Odde, fjernt fra alle Mennesker.
Og paa dette Sted bleve de i hele 6 Dage holdte fangne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
