Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu kom ind, forklarede de, at de stod i Begreb med at
flytte fra Stockholm, i hvilken Anledning de havde i
Sinde at afhænde forskellige Sager. Nu vilde de gerne
udbede sig hendes gode Raad om, hvorledes de fordelagtigst
skulde komme afsted med det. Fr. Bremer svarede halvt
ærgerlig, halvt leende, at hun forstod sig ikke paa den
Slags, men de gjorde bedst i at henvende sig til en eller
anden Handelskone.
Krigen mellem Danmark og Tyskland 1864 satte
Fr. Bremer i stærk Bevægelse. I det hele var der i
Sverige stor Sympathi for Broderlandet. For Kvindernes
Vedkommende gav det sig nærmest til Kende ved at
tilberede Charpie og strikke Strømper, Uldtrøjer og
Halstørklæder til de danske Soldater. I Fr. Bremers Hjem
var der fra Februars Begyndelse stor Travlhed med dette.
Hanna, den unge vordende Billedhuggerinde, maatte læse
alle Efterretninger fra Danmark højt, medens Fr. Bremer,
en ung Miss Margaret Howitt fra England, som var i
Besøg, samt nogle andre, der jævnlig kom der, havde
travlt med at strikke. Fr. Bremer anvendte stadig blaat
og gult Garn, for at de danske Soldater derved kunde
mindes om, at de svenske Kvinder havde Hjertelag
for dem.
Den 6te Februar om Aftenen sad de saaledes fordybede
i Arbejdet, da en Herre med Heftighed kom ind i
Salonen og raabte: «Har De hørt den sørgelige Nyhed?
Dannevirke er overgivet!»
Fr. Bremer kastede hastig den blaa og gule «amie»,
som hun strikkede paa, fra sig og udbrød: «Aldrig vil jeg
arbejde for Kujoner!» Men efter et Minuts Besindelse
sagde hun: «Giv mig mit Arbejde! Hvor kunde jeg et
eneste Øjeblik mistro Danskerne! Det er et eller andet
djærvt Krigspuds, som siden vil komme dem til Ære.»
Den næste Dag var hele Stockholm paa Benene, og
der blev ikke talt om andet end Dannevirke. Den følgende
Dag — en Mandag — var Spændingen endnu stærkere;
store Hobe samlede sig ved Gadehjørnerne, hvor Telegrammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
