Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skønaand, men drev Forfattervirksomheden fabrikmæssigt,
idet han leverede Underholdning for det store Publikum
efter hvad der faldt i dets Smag, havde faaet Tanke om,
at Tieck kunde blive ham en nyttig Medarbejder, og at
han kunde drage Fordel af ham. Rambach skrev med
forbavsende Færdighed Romaner, Tragedier og
Roverhistorier, men det gik ikke rask nok, naar han skulde
være ene om det. Altsaa fik Tieck det Hverv, som det
attenaarige unge Menneske gerne gik ind paa, at udfore
Fortællinger efter Rambachs Ideer. Med sin levende
Indbildningskraft var han endnu langt bedre i Stand dertil
end Læreren, og nu udgik en Strøm af saadanne Skrifter,
f. Ex. en Samling af Skurkehistorier med lidt Sandhed og
megen Digtning, «Jernmasken», en gyselig Roman,
«Spøgelsehistorier», hemmelige Fortællinger om Frimurere o. s. v.
En bekendt Forfatter (Haym) siger herom: «Børn, som af
deres Forældre blive forledte til at tigge og bedrage, unge
Mennesker, som af voksne blive forførte til sanselige
Udsvævelser, ere ikke i en værre Skole end den Yngling,
hvis Lære]- gør ham til medskyldig i sine literære Synder.
Paa en i Sandhed skurkeagtig Maade blev den attenaarige
Primaner berøvet sin literære Uskyldighed, blev bedraget
for Følelsen af Forfatterkaldets Værdighed og Helligheden
af den poetiske Genius’ første Rørelser.» Skøndt
Udtrykkene ere for stærke, er der dog en Sandhed deri.
Samtidig med dette nedbrydende Fabrikarbejde fandt
Tieck dog Lejlighed til selvstændige Digtninger, som
senere udkom, deriblandt navnlig «Abdallah», en
østerlandsk Fortælling.
At blive Skuespiller, hvortil Ludvig havde saa
ualmindelige Gaver, stod for ham som det ønskeligste Maal,
men da Faderen i saa Tilfælde tilsvor ham sin
Forbandelse, opgav han det, og i Aaret 1792 drog han da som
Student til Universitetet i Halle. Noget bestemt
Embedsstudium vilde han dog ikke indlade sig paa; han
horte Forelæsninger over Æsthetik og Arkæologi. Mest
hengav han sig dog til Strejfener i Omegnen, helst i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
