Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Ensomhed, hvor han kunde omgaas sine egne sværmeriske
Fantasier.
En betænkelig Side ved hans Udvikling, der nær
kunde have ført ham i Afgrunden, kom især her i Halle
frem. Allerede tidlig havde han lidt af «Skygger, der
bredte sig over hans Sind», som han selv har kaldt det.
Han var tilbøjelig til at gruble over alting; dette førte
ham ind i Tungsindighedens Verden, ja paa Fortvivlelsens
Grænser, naar han kom til at tvivle om alt. Til andre
Tider viste fantastiske Billeder sig f’or ham, rigtige
Hallucinationer. Allerede i Gymnasietiden gik lian undertiden
om Natten omkring i de mest øde Egne i Berlins
Udkanter eller satte sig ind paa en Kirkegaard, hvor han i
mørke Drømme kunde tilbringe hele Timer, til han
stivnede af Kulde. Han har om Natten kaldt paa Djævelen,
at han skulde vise sig for ham, om han var til. Det
fantastiske unge Menneske med den fine Legemsbygning,
hvis Hjerne var i en stadig Overspænding, og som,
omtumlet af Tvivl, manglede Holdepunktet for sin Tilværelse,
havde ikke mange Skridt til Vanviddet.
1 Halle havde han en Gang faaet fat i en
Spøgelseroman; den vilde han læse op for et Par af sine Venner.
Han begyndte Kl. 4 om Eftermiddagen og var saa betagen
af den, at han ikke var at formaa til at holde op, men
læste i ét Træk, til han var færdig Kl. 2 om Natten. Det
var mere end hans Nerver kunde udholde. Da han var
kommen i Seng fik han Syner; han saa’ Afgrunde aabne
sig, Kæmpeskikkelser kom frem fra Loft og Vægge og
strakte Armene imod ham. Han styrtede ind til
Kammeraterne, raabende: «Jeg bliver rasende!» og sank afmægtig
om. De lagde ham paa en Seng. Da han kom til sig
selv, forekom det ham, at han allerede var død; naar han
med den ene Haand berørte den anden, var det ham som
en fremmed Haand. Fra den Tid frygtede han selv for
Vanvid.
Dog ogsaa lyse Timer havde han. I Sommertiden
gjorde han en Fodtur til Harzen. Det var St. Hansdag;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
