Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
til ham, og denne Mand (F. C. Olsen, siden Rektor i
Viborg) har givet et baade levende og fængslende og tillige
hilt udfort Billede af ham, som længe var noget enestaaende
i vor Literatur. To Slægtled have derigennem lært Poul
Maller at kende og elske liam. Skøndt man intet
Portræt har af ham (kun en Tegning efter hans
Dødsmaske) staar hans Billede med klare Træk for
Efterverdenen. Og man tør nok sige, at han er bleven skattet
efter Fortjeneste.
Imidlertid blandes det friske og frejdige ved hans
Minde bestandig med noget vemodigt. Det ligger noget i.
at han naaede for lidt af det, man med Rette kunde vente,
men det ligger tillige i, at der aabenbart var noget
vemodigt i Ordets fulde Betydning ved ham selv. Den brudte
Kærlighedslykke i Ungdommen har sikkert bidraget meget
dertil: det ser ogsaa ud, som om han har lidt svære
Nederlag i sin gode Tro til Menneskene, og endelig vide
vi, at han i Sjælens dybeste Spørgsmaal i mange Aar ingen
Bund kunde finde. Alt dette prægede sig i ham. En
af hans Venner skrev ved hans Dod: «Det forekom mig altid,
at Poul Møller var aldrig glad, og at lians Lystighed var
en undertrykt Smerte. Udtrykket deraf syntes mig ogsaa
at ligge i hans Ansigt.» — Og han holdt ikke af sin Tid.
At en Mand i en vis Periode føier sig utilfreds med den
Tid, han lever i, er jo hyppigt, og det kan overvindes,
men at en Mand med et dybt og varmt Hjerte
gennemgaaende føler sig hensat i en Tid, der er ham imod, det
kaster et tungt Skær over ham. Han synger i et af sine
sidste Digte:
I tungsindige iTiiuer jeg ofte beklager
dig, det nittende Sekels forstandige Mand.
Poesiens Blomst er brudt paa din Ager,
i en Ørken du søger, Forjættelsens Land.
Din Dreng er en Olding, der aldrig skæmter,
hans Musik er Rebellernes Klokke, der klæinter.
Hvad savnede han? Hvad sukkede han efter? Efter
Natur, efter Friskhed, efter noget stort at leve for! Tiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
