Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
var ham for lille, for indeklemt i Stueluft, gaaende op i
det uvirkelige , i det tænkte og drømte i Stedet for i Liv
og Daad. Og han selv dreves paa en vis Maade med
Strømmen, thi enhver er sin Tids Barn. Derfor sukkede
han:
Aldrig af Bøger og malede Blade
kan du begribe den store Natnr —
Fuglen maa hores i Skov, under Blade,
inat er dens Sang, naar den fængsles i Bur.
Fuglenes Vrimmel,
Blomsternes Stimmel,
den maa du se, hvor den sattes af Gud.
Stjernernes Gang paa den natlige Himmel
tager sig slet paa Papirerne ud.
Og havde han ikke Ret i sin Klage over Tiden? — Men
som Vemod derover mangen Stund fyldte ham, saaledes
kommer der en vemodig Følelse op i os, naar vi tænke
paa, at lians Liv afsluttedes i Vinteren 1838. Thi det
var ligesom han var bestemt til at træde af i samme
Stund, da det, han havde sukket efter, begyndte at bryde
frem.
Den 28de Maj sang Grundtvig efter den strænge Vinter:
Grønnes, Danmarks Bøgeskove,
sent, men sødt i Maj!
Rød og hvid paa blanken Vove,
Dannebroge, vaj!
og strax efter:
Moders Navn er en himmelsk Lyd
saa vide som Bolgen blaaner —
og der blev Varsel i disse hans Sange. Det nye brød
frem.
I dette Aar var det, at de nordiske Brødre
først begyndte at finde hinanden, svenske og danske
Studenter mødtes, og hvor ubetydeligt det kunde synes, det
lik dog en dyb og vidt rækkende Betydning for en hel
.Menneskealder. Den nordiske Enhedstanke blev fra nu af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
