Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Vilhelm tillod mig at tage min Tegnebog frem, og
jeg saa hurtig ståk det af megen Brug glinsende Fingerbøl
paa min lille Finger, tegnede en Kirke og derefter
pressede Saften af den gule Oxeøje, den blaa Kornblomst og
Valmuen, satte Alun til og nu i en Fart malede Taget
blaat, Vinduerne røde og Murene gule. Da kigede
sommetider Eberhard Jung hen over min Skulder, smilede
og sagde: „Der maa vist være meget lyst i den Kirke,
siden Vinduerne ere røde; — den Dreng maa være
Præst!"1)
Heinrichs Opfattelsesævne var fortræffelig; derved
har han senere hen i Livet kunnet fremstille Skikkelserne
fra sin Barndom saa levende for Læseren, at de aldrig
glemmes. Nu da han færdedes mellem Folk, fik han
god Anvendelse af den. Der kom jævnlig Besøgende til
Faderen, men det var altid af de Opvakte. Vilhelm var
ikke ligefrem Separatist, han gik stedse i Kirke, men
brød sig ikke om Symbolerne; han var, forsikrer Sønnen,
en Mellemting af en Mystiker og en Reformert. Disse
Opvakte vare meget forskjellige Slags Folk; vi have
jo set, hvor broget Vækkelsen paa Egnen var; men
alle lignede de hinanden i, at de gjærne vilde fortælle
deres egne eller andres Opvækkelses Historie, ligesom
ogsaa Talen idelig drejede sig om de mærkelige Guds
Mænd, der levede eller havde levet i den Del af Landet.
Disse Fortællinger gjorde dybt Indtryk paa Drengen, og
han skriver paa sine ældre Dage, at han endnu • ser de
fromme Fortællere for sig i den lille landlige Stue, ser
gjennem Ruderne den dybe Skov med sine vingede
Sangere skinne i Aftensolens Glans. Mange af de
Personer, som vi i det Foregaaende have omtalt, bleve
skildrede for den lyttende Dreng2).
Forskjellen mellem „de Vakte" og andre Folk traadte
naturligvis paa hin Egn idelig frem og var vel kjendt
’) Heimweh, sämmtl. Schr. 5, zz6.
1 Theobald 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
