Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
for Heinrich. Vilhelm regnedes med iblandt hine,
Bedstefaderen var som hørende til en ældre Slægt ligesom
stillet udenfor Spørgsmaalet. Men Drengen maa have
havt en Følelse af, at der ved denne Klasseinddeling let
gjøres Folk en slem Uret, hvilket man ser af en lille
Begivenhed, som gjorde et stærkt Indtryk paa ham. Ved
Siden af dem boede der en Mand, som hed Jost-Heinrich
Stein, som der just ikke var noget mærkeligt ved. Han
var Kulsvier og fulgtes tidt med Eberhard paa Arbejde i
Skoven; han passede sine Ting, var en god hjælpsom
Nabo, gik jævnlig i Kirke, men lod ellers ikke til at
bryde sig videre om Religionen; de Vakte holdt han sig
fra. Man sagde om ham: han er et godt Menneske,
men ingen Troende. Eberhard talte tidt om et eller andet
af Guds Rige, ogsaa naar han var i Skoven, thi det
kunde han nu ikke helt lade være med, og Stein hørte
da til, sagde ofte et ganske hjærteligt Ja, men ikke
videre. Naar den lille Heinrich Søndag Eftermiddag
gjærne læste en Prædiken højt, var Stein tidt med, hørte
meget opmærksomt derpaa og viskede stundom en Taare
af øjet. Da sagde Eberhard sommetider: „I den gamle
Stein maa der dog stikke noget godt." Men en Morgen,
da Eberhard stod og arbejdede paa noget udenfor Huset,
kom Stein glædestraalende med Taarer i øjnene og
fortalte, han havde havt en Drøm. „Jeg stod paa et højt
Bjærg," sagde han, „og saa’ ind i et yndigt Land, fuldt
af Byer, ja jeg kan ikke beskrive dig den Herlighed; jeg
kunde ikke se mig mæt. Da kom" — her græd han højt
— „den Herre Kristus — nej jeg kan næsten ikke sige
det — og han sagde: Kom, du fromme og tro Tjener!
og gaa nu ind til din Herres Glæde!" Eberhard blev
rørt, gik ind og fortalte de andre det. Snart efter blev
Stein lagt paa Sygelejet, og her strømmede hans Sjæl
over i de hjærteligste Udgydelser. Han døde glad og
lykkelig som en sand Kristen1).
’) Jung-St.: Der chr. Menschenfreund. Schr. 13, 86 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>