Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Da Heinrich var 10 Aar gammel, skete der betydelige
Forandringer i Hjemmet. De ældre Døtre bleve gifte og
kom bort, kun den yngste blev tilbage. Eberhard, der
nu var 70 Aar, opgav sin Kulbrænding og passede
Lodden; Vilhelm blev Skolemester i selve Landsbyen
efter Bøndernes Valg og overtog Pladsen, skjøndt med
Frygt og Bæven. Og endelig kom Heinrich nu, efter
Pastor Seelbachs Opfordring, i den latinske Skole i
Hilgenbach. Dette var ikke saa ganske, hvad vi nu
forstaa ved en Latinskole; det var nærmest en Skole for
videre komne Børn, men hvor der tillige lærtes Latin og
Mathematik. Om Morgenen tidlig gik Drengen hjemme
fra — der var en Mil dertil — med Smørrebrød i sin
Lomme, og saa kom han hjem om Aftenen. Tanken
var at uddanne ham, saa han engang kunde blive
Skolemester. Han kom saaledes nu ud mellem andre Børn,
hvad han i høj Grad trængte til. I Begyndelsen var han
ved sit aparte Væsen, sin ejendommelige gammelkloge
Tale og sit Ubekjendtskab med de andres Lege et helt
Særsyn iblandt dem. Skolemesteren var en flink Mand,
der tog ham med det gode, da han mærkede hans
fortræffelige Ævner. Udenadslæren laa ikke for Heinrich,
men han fik Lov til at følge sin egen Maade. Han lærte
Latin ved at slaa Ordene i Sætningen op i et Lexikon,
og derefter fandt han Betydningen af deres Former i en
Grammatik. Det gik helt godt paa denne Maade. Hvad
der imidlertid voldte ham den største Glæde var, at
Skolemesteren havde en god Bogsamling, som han fik
Lov til at benytte. Her gjorde han da Bekjendtskab med
Reineke Fuchs og andre Æventyrbøger, og det var dejlige
Timer for ham, naar han i Sommertiden vandrede hjem,
læsende i en saadan Bog eller betragtende den skjønne
Natur, Skov og Eng og Bjærge. Saa fortalte han mangen
Gang om Aftenen de Historier, han havde læst, og det
var en taknemlig lyttende Kreds, selv den pietistiske
Vilhelm kunde ikke lade være at fornøje sig derved.
Men tidt blev Heinrich ogsaa hjemme fra Skolen for at
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
