Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Goethe var meget for Jung i Strasburg, ikke blot
ved sit virkelig varme og uegennyttige Venskab, men
ogsaa ved de Impulser, han gav ham. Han gjorde ham
bekjendt med de Digtere, der saa stærkt bevægede den
unge Slægt dengang, fremfor alt Shakespeare og Ossian,
ogsaa Fielding og Sterne. Vistnok ved ham var det
ogsaa, at Jung kom ind i et Selskab for de skjønne
Videnskaber i Strasburg, hvor han videre blev bekjendt
med den moderne Skjønlitteratur. Hele denne Omgang
blev af stor Betydning for ham; hans Synskreds udvidede
sig, hans Væsen blev friere, han ligesom krøb ud af
Hylsteret og begyndte at føie Vingekraften paa en ny
Maade. Stor Betydning flk ogsaa en anden ung Mand,
som i Løbet af Vinteren kom til Strasburg; det var
Herder, som var Hovmester for en Prins af Eutin, og
som tillige søgte Professor Lobstein for at opereres paa
et sygt Øje. Ligesom Goethe strax med Beundring
sluttede sig til denne geniale unge Digter, saaledes ogsaa
Heinrich Jung. Denne sidste udtaler nogle lignende Ord
om Herder som Matthias Claudius; han udbryder, at han
aldrig i sit Liv har beundret noget Menneske som ham.
„Herder har kun én Tanke og denne er en hel Verden!"
Ja, han siger, at har nogen nogensinde faaet Stød til en
evig Bevægelse ved et Menneske, saa har han faaet det
ved Herder, med hvem han efter sin Natur harmonerede
mere end med Goethe. Herder var nemlig følelsesfuld
ligesom Jung og desuden kristeligsindet. Men det er
aabenbart, at denne unge Digter har havt noget
overordentlig vækkende og betagende ved sig.
Det var saaledes en god Førelse for Heinrich Jung,
at han kom i nær og fortrolig Berøring med et Par af
Tidens epokegjørende Aander og blev frugtbart paavirket
af dem. Men undgaas kunde det ikke, at der derved
kom en Spaltning i hans Indre. Paa den ene Side stod
hans nedarvede, dybt grundfæstede Kristendom, paa den
anden Side traadte den nye Tid med sine -Tvivl, sine
forkastende og overlegne Domme, sin Hylding af Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
