Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
aanden ind paa Livet af ham. Tvivl om den historiske
Kristendom laa i Luften dengang som nu, og de
letbevægelige Unge vare som oftest grebne af de frie
Tanker. Jung var højst modtagelig for Indtryk og kom
saaledes ind i en Skjærsild. Udvortes talt bevarede han
stadig Forbindelsen med de vakte, troende, til Dels
pietistiske Venner i sin gamle Egn1), men stod tillige i
daglig Forbindelse med de nye frit tænkende
Universitets-venner. Om de indre Anfægtelser, han led af,, skriver
han selv mange Aar efter:
„I Strasburg blev jeg kjendt med Fritænkere, og dér
lærte jeg alle Indvendingerne mod Kristendommen at
kjende. Der opstod Knuder i , mit filosofiske System, som
min Fornuft ikke kunde løse, og, Gud! hvad var der
dengang bleven af mig, hvis jeg selv havde havt Formue
til at studere og ikke havde været afhængig af det
moderlige Forsyns Kasse. Denne Afhængighed holdt mig altsaa
ved Bønnen og Troen, uagtet min Fornuft nu satte sig
op imod dem begge. O, hvor roligt havde jeg ikke
forhen levet! Jeg kjendte ikke til Tvivl, og hvad jeg fra
ung af havde lært i Bibelen og af min Fader og mine
Bedsteforældre, det var mig ligesaa sikkert, som at 2
Gange 2 er 4" 2). Men den Skjærsild, som Heinrich Jung
saaledes var kommet ind i, skulde det vare mange Aar,
før han helt slåp igjennem. Al Tro skal jo have sin
Prøvetid.
I April 1771 forlod Hr. Troost Strasburg, dog følte
Heinrich sig ikke ene, da han nu havde saa mange Venner
dér. Men en Aften kort før Pintse, da han i Theatret
overværede Opførelsen af Romeo og Julie, blev han
overfaldet af en pludselig Sørgmodighed, som om der
forestod noget tungt. Nogle Dage efter, da han var ene
hjemme paa sit Værelse, blev han igjen betaget af Angst
og denne Gang mere voldsomt; han følte en uimod-
J) Som det fremgaar af hans Brevvexling med Legationsraad Saltzmann.
*) Jung-Stilling: Heimweh, Schr. 5, 265.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
