- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
106

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

io6

Vorherre, bleve de altid hjulpne. En Dag kom den Mand,
der bragte dem Kul, som sædvanlig kjørende med sit lille
Vognlæs og holdt for Døren. De kunde ikke undvære
Kullene, som dér i Byen er det eneste Brændsel, men
Jung havde ingen Penge, og der skulde betales kontant.
Altsaa tiggede han Vorherre om Hjælp. Manden havde
læsset Kullene af og vaskede sine Hænder for at tage
imod Pengene; Heinrichs Hjærte bankede stærkt af
Sindsbevægelse. I det samme traadte en Mand og en Kone
fra en nærliggende Landsby ind af Døren; Jung havde
nylig behandlet denne Mand i en svær Sygdom og
ventede ikke Betaling før paa sædvanlig Maade efter Nytaar.
Manden var nu kommet i Tanker om, da han netop gik
forbi Døren, at han ligesaa godt kunde afgjøre sin
Regning strax, eftersom han havde Penge paa Lommen. Det
var 10 Rdlr., og Heinrich var mere end hjulpen. Men
saadanne Exempler paa Bønhørelse havde han jævnlig,
og han følte nu ligesom i Strasburg, at det var
nødvendigt for hans Tro saaledes at holdes i stadig
Afhængighed af Gud.

En anden Prøvelse var Christines Svagelighed. Hun
havde ofte hysteriske Anfald med voldsomme
Krampetrækninger, og undertiden skreg hun, saa man kunde
høre det flere Huse bort. Naar sligt forenede sig med
trykkende Næringssorger, kostede det Kamp at holde Modet
oppe. En Aften var det rent galt. Christine var syg og •
svag, og da Jung maatte forlade hende hele den følgende
Dag paa en Rejse i Praxis, havde han sendt Pigen hen at
kjøbe en Flaske Vin til hende. Pigen blev flere Timer
borte, hvorfor Jung skjændte paa hende, da hun kom
hjem. Hun gik ned i Kjøkkenet uden at sige noget, men
et øjeblik efter hørte han hende skrige med en underlig
hæs og uartikuleret Stemme. Han løb da derned og saa’
Pigen staa med flyvende Haar, skrigende som en
vanvittig, med fordrejet Ansigt og Fraaden ud af Munden.
Da han derpaa greb fat i hende og tiltalte hende, blev
hun rent rasende, hvinede og slog fra sig, indtil hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free