Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
endelig styrtede om i Krampe. I samme øjeblik hørte
den ulykkelige Mand frygtelige Skrig oppe fra, og da
han nu ilede op, fandt han Christine ligeledes som
vanvittig kastende Puder og Dyner ud af Sengen, rodende
om i Halmen, der laa i Bunden, indtil Krampen endelig
tog hende i den Grad, at hendes Hoved bøjedes bagover
i en fuldstændig unaturlig Stilling. Da styrtede Jung ind
til de nærmeste Venner og bad dem komme sig til Hjælp;
det gjorde de da ogsaa, flk først Pigen bragt i Seng,
senere ogsaa Christine. Men denne laa nu bevidstløs
hen, og man forstaar, hvor tungt Heinrich Jungs
Hjærte maatte være, da han om Morgenen red ud i sit
Embedskald. Det var en svær Byrde, han havde faaet i
den hysteriske Hustru, som jo endog smittede sine
Omgivelser, thi det var vel nok derved, at Pigen ogsaa
blev det.
Saaledes var der store Skygger paa Jungs Vej her
i Elberfeld, men det var dog ingenlunde lutter Skygge;
Vorherre sendte ogsaa Lys og Glæde. Dertil hørte
Bekjendtskabet med begge de bekjendte Brødre Jacobi.
Den ældre, netop jævnaldrende med Jung, hed Johan
Georg og var Kanonikus i Halberstadt, men forøvrigt
Digter, den anden, Fritz, tre Aar yngre, var kurfyrstelig
Raadsherre i Düsseldorf og senere berømt som filosofisk
og æsthetisk Forfatter. Begge vare livlige og elskværdige
unge Mænd med Hjærtet paa det rette Sted og begejstrede
for alt godt og skjønt; derhos vare de rige og fornemme.
Det var i Efteraaret 1772, at de en Dag kom til
Elberfeld, og da en Ven af Jung, Lægen Dinkler, gav dem
en fordelagtig Skildring af denne, blev der sendt Bud
efter ham. Jung tilbragte en saa fornøjelig Aften sammen
med de aandfulde unge Mænd, at det var ham som en
Opfriskning af de glade Timer i Strasburg sammen med
Goethe og de andre Venner dér. Skjøndt de i
Samfundsstilling og efter Fødselen stod højt over ham, behandlede
de ham som Ligemand og syntes saa godt om ham, at
de ved Afskeden omfavnede og kyssede ham. „Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
