Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
og behagelige for Jung. Han havde adskillige Kollegaer,
som han satte megen Pris paa, men den kjæreste var
ham den theologiske Professor Coing, en Mand, som
han fuldt kunde stemme med i det kristelige og som
tillige besad en blid Karaktér. Familierne Jung og Coing
bleve snart saa indgaaede, som vare de ét, og Selma
sluttede sig inderligt til Coings ældste Datter Elise. Blandt
Studenterne nød Jung ogsaa i en Aarrække megen og
vel fortjent Anseelse. ’
Men trods alt dette glædelige, og skjøndt Forholdene
i det hele dannede en lysende Modsætning til de
fordums tunge Dage i Ungdomstiden og i Elberfeld,
manglede Jung og havde i en Række Aar manglet den rette,
rolige, indre Tilfredshed. Det er en sørgelig Bekjendelse
af en Mand, der troede paa Gud og elskede hans Veje,
men han giver selv Forklaringen dertil. Denne Utilfredshed,
som netop hang sammen med hans uophørlige Trang til
at staa i Barneforholdet til Gud, havde en vis naturlig
Tungsindighed til Baggrund. Jungs Sind var let
bevægeligt, meget følsomt, Smil og Taarer vexlede hyppigt
hos ham, men han mente selv, at de store
Gjenvordig-heder, han havde gjennemgaaet i sine yngre Dage, havde
stemt ikke blot Alvorens men Tungsindets Strænge i
ham, og det er troligt nok. Dog, den egentlige Kilde
til den aandelige Utilfredshed, laa i en tærende Tvivl,
der i en Snes Aar, lige fra Strasburgtiden, bestandig
ståk sit Hoved frem, hver Gang han følte sig glad i Gud.
Han kalder hin Tvivl en Goliath, og det var ogsaa en
frygtelig Kæmpe. Det var Determinismen, som han
i sin Tid havde læst sig til i den Leibnitz-Wolffske
Filosofi, det vil sige: Læren om en uforanderlig, i
Tingenes Natur liggende, Skjæbne. Hvor denne Lære faar
Indpas i et Menneske, dér svinder Troen i sin dybeste
Betydning, Og man tvivler om, at der er en levende
Gud til. "
Man kunde synes, at et Menneske, der stadig havde
gjort saa dyre Erfaringer netop om den levende Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
