Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Bønhørelse og Bistand, at en saadan mindst af alle
skulde blive en Bold for den Slags Tvivl. Men det er
en Fejltagelse. De største Troskæmper have altid lidt
under de største Tros-Anfægtelser. Hvor Hveden er
saaet, kommer Fjenden netop med sin Klinte. Jung saa’
det som en Fjende, en Goliath, han skulde bekæmpe,
og han brugte ogsaa Davids Trosvaaben imod ham,
men hver Gang, han troede at have sejret, kom han
igjen. Paa samme Tid som han bad til Gud, paa samme
Tid Læseverdenen trindt omkring opbyggedes ved
Skildringen af Jung-Stillings Trosliv og aabenbare Bønhørelser,
paa samme Tid hviskede den skrækkelige Kæmpe ham
stadig paany ind i Øret: „Det nytter ikke, du beder, thi
hvad Gud engang har bestemt, det sker, enten du beder
eller ikke!" Tænkte han saa paa de tydelige Beviser paa
Guds Bønhørelse, han i sit Liv havde havt saa mange
af, da hviskede Kæmpen: „Det var kun tilfældigt!" Men
Jung overgav sig aldrig til Uhyret; trods Tvivlen blev
han ved at bede, og da han havde et opladt øje for
Guds Haand, mærkede han ogsaa tydeligt, at den faldt
tungere paa ham, hver Gang han slappedes i Tro og Bøn.
Han skriver selv derom: „Den mørke, fatale
Determinisme lejrede sig som en stærkt væbnet i min Sjæl,
og den sagde Nej til alt, hvad jeg hidtil havde troet —
og jeg kunde ikke gjendrive den, det vil sige, jeg kunde
ikke kæmpe den ud. Thi alle mine hidtidige Førelser og
alt, hvad der før havde været overbevisende for mit
Hjærte, og hvormed ogsaa min Fornuft havde beroliget sig,
derved beroligede den sig nu ikke mere. Men hvorledes
kunde jeg i den Sindsforfatning vedblive at være Kristen?
Ja, jeg bekjender med dyb Ydmygelse og inderlig
Bevægelse, at det havde ogsaa været umuligt, hvis ikke
den gode og barmhjærtige himmelske Fader daglig og
stadig havde holdt mig i øvelse i Korsets’ Skole. Jeg
var stedse i den Stilling, at jeg enten rent ud og i Ordets
fulde Betydning maatte tro kristeligt eller løbe saa langt,
mine Fødder kunde bære mig, eller skyndsomst tage Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
