Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den fransk-reformerte Kirkes Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
sidste Decennier, og blev indforlivet i Statsorganismen i
1802, hvilket den har været indtil denne Tid.
Det er især det første og det sidste Tidsrum, der har
almindelig Interesse. Hint viser os, hvorledes Kirken i
tvungen Adskillelse fra Staten har formaaet at realisere
Jdeen om en selvstændig kirkelig Tilværelse, og navnlig den
reformerte Kirkes eiendommelige Anskuelser om den rette
Kirkestyrelse, Anskuelser, som Jngen kan frakjende et stort
indre Værd, og som de Fleste vel vilde erkjende som de rette,
hvis de ikke frygtede for de Farer og Vanskeligheder, som
deres Gjennemfvrelse vilde fremkalde inden det religiøse og
borgerlige Samfund. Det sidste Tidsrum oplyser, hvorledes
Kirken under sin tvungne Forbindelse med Staten atter
stræber at nærme sig sine første Jdealer, og søger at forene
en friere og rigere Udvikling med den underordnede Stilling,
som den senere Historie og Nutidens praktiske Fornødenheder
har bragt den i.
Indtil 1555 fandtes der ingen ordnet Menighed inden
Frankriges protestantiske Kirke. I dette Aar vare flere
Reformerte samlede til fælleds Gudstjeneste i en Adelsmands
Hus i Paris, da denne,. hvis Kone nylig havde født et
Barn, foreslog Forsamlingen at vælge en Præst, for at
Barnet kunde blive døbt. Efter mange Betænkeligheder gik
man ind herpaa. Man valgte ved samme Leilighed Ældste
og Diakoner og oprettede derved Landets første Konsistorium.
Saaledes blev Kirkens Presbyterialforfatning grundlagt.
Tre Aar efter vare flere Præster nærværendeiPoitiers,
og Ønsket om en nærmere Forbindelse imellem Kirkerne i
fælles Øiemed blev der bragt paa Bane. Man besluttede
at sammenkalde en almindelig Forsamling af Geistlige og
Lægmcend, der Aaret efter kom sammen i Paris. Her
mødte kun Deputerede fra Norden og Vesten, men disse
optraadte dog »ligesom et Regiment, der midt under den
heftigste Kugleregn opstiller sig i Række og Geled« som
Frankriges første konstituerende Synode og assattede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
