- Project Runeberg -  Protestantismen i Frankrige i fortid og nutid /
21

(1865) [MARC] Author: Jacob Neumann Mohn - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den fransk-reformerte Kirkes Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

Troesbeklendelse (la eonsessjon) og en Kirkeforsatning (la
djscjpline), begge indeholdende 40 Artikler, der stden ere
blevne stadfæstede og antagne af samtlige Kirker. Derved
var den reformerte Kirkes Synodalforfatning given.

Det er hin Kirkeforfatning, der ved de senere Rational-
synoders Arbeide er voxet op til 220 Artikler i 14 Kapitler,
hvorpaa den gamle Kirkebygning hviler.

Grundvolden derfor danner den egentlige Menighed
eller Kirke —- Eglise —, der oprindelig blev betragtet som
tilstedeværende i samme Øieblik, som et større eller mindre
Antal Troende ved Valg af Præst og Jndstiftelse af Konsi-
storinm lagde den Hensigt for Dagen at udgjøre en egen
Kirkeafdeling og selv sørge for dens Vedligeholdelse, hvilket
var naturligt, da Menighederne som Kirkens første Element
nødvendigvis maatte dannes paa frivillig Vei. Et var det
imidlertid, at en historisk Nødvendighed fordrede, at den
enkelte Kirkes Konstituering og det første Valg af Præst,
Ældste og Diakoner udgik fra Menighedens Forsamling
eller dens Flertals Beslntning, noget ganske andet var det
at ophøie denne Fremgangsniaade til Princip og blivende
Regel for Eftertidens allerede ordnede Kirke. Det var ingen-
lnnde Calvins Anskuelse, og fra ham er det dog, at de for-
skjellige resormerte Kirkesamfund have modtaget sin Inspira-
tion med Hensyn til det Heles Ordning. Calvin byggede
ikke sin Lære om Myndighederne i Kirken paa det dybe og
brede Grundlag, som Grundsætningen om de troende Christnes
almindelige Præstedømtne giver, en Tanke, der klarere frem-
hævedes af Luther uden dog ved ham at naa frem til sin
rette Indflydelse paa den synlige Kirke.

Derimod grundede Calvin sine Anskuelser paa den i
Matth.18,17.18 gjorte enkelte Anvendelse af hin Grund-
sætning, idet han fandt, at den Magt til at binde og løse
Syndere, som paa dette Sted blev Menighedeu tillagt, først
og fremst maatte føre til at indrømme den en Delagtighed
i Kirketugten og dernæst saameget mere i Kirkens mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 11:01:12 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/protifrank/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free