Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Det religiøse Liv og Lærestridighederne inden Frankriges protestantiske Kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
kvemt: »Dersom Miraklerne,« siger han i en Prædiken,
»forskrække Eder, og J finde det umuligt at erkjende de-
res Virkelighed, saa hæver jeg i Herrens Navn Eders Be-
tænkeligheder og siger Eder: Bærer Kristne uden at tro
paa Miraklerne. Skulde det være Dogmerne, som "J stanse
ved, saa været Kristne uden Dogmerne.« Systemets største
Fortjeneste skulde imidlertid bestaa i dets Originalitet; men
denne Verommelse er tvivlsom. Medens de gamle Ratio-
nalister i formel Henseende satte Fornuften over Skriften,
bliver det her Samvittigheden; de Første lægge tilsynela-
dende mere Vægt paa det Jutellektuelle, de Nhere paa det
Moralske, men Slægtskabet er ganske nært; det er den af
Fornuften oplyste Samvittighed, som det i begge Systemer
gjælder. I Realiteten er heller ikke Forskjellen stor. De
ene betragte Kristi Lære i sig selv som det Væsentlige, de
andre dens Legemliggjorelse og Forklaring i hans Person.
Det sidste er maaske aandrigre; men det første er igjen
mere frit for Mysticisme. Det ene slaar bedre an hos
dybsindige Tyskere, det andet hos aandfnlde Franskmænd,
det er det Hele-
Den foranstaaende Fremstilling af Colanis Ideer er
væsentlig bygget paa et lidet af den lutherske Præst Hofe-
mann i Paris i Anledning af Colanis Udnævnelse udgivet
Skrift. Ogsaa Præsten Meyer, Præsident for det lutherske
Konsistorinm sammesteds, gjorde sig til Organ for Kirkens
Anker over den skede Udnævnelse, en Sag, der naturligvis
ikke kunde have stor Betydning i sig selv, men som for
Principets Skyld var af Vigtighed. Præsten Meyer ud-
taler i sit Skrift sin Beklagelse over, at Rationalismen,
efterat være udslidt og udtømt iTydskland, indføresiFrank-
rige, og der giver sig et friskt og glimrende Udseende, og
at den inden Kirken vinder saa meget Tilløb. »Den Tid
er ikke fjern, da Rationalismen, igjennem sit mest fremm-
gende Organ i Frankrige — hermed sigtes til den gamle
iAthanasius Cocquerel —- erklærede: At nægte Skriftens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
