Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Det religiøse Liv og Lærestridighederne inden Frankriges protestantiske Kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Infpiration er at gaa ud af det kristne Samfund. Denne
Græuse er allerede overskredet.« Han anfører derpaa nogle
Ord af en talentfuld katholsk Forfatter, Abbed Meignan,
i Anledning as det bekjendte engelske vantro Skrift: essays
aad kevjews, hvori Abbeden gjør opmærksom paa Sagens
Vigtighed for alle Konfessioner: »Om Kriftendommen er
eller ikke er et overordentligt Faktum, det er den store Sag,
der i England og Tydskland, Jtalien og Frankrige føres
frem for et Samfund, der er materialistisk i sine Sæder,
usikker i sin religiøse Tro, beruset af Videnskabens Frem-
stridt, drømmende om nye og chimaeriske Aabenbaringen
Efter min Mening har Kristendommen endnu ikke under-
gaaet en faa frygtelig Krife som den, der vil betegne det
19de Aarhundredes Slutning.« Meyer fremstiller med me-
gen Klarhed Rationalisternes skjæve Opfatning af Lærefri-
heden inden Kirken, som efter deres Mening skal være ube-
grænset. Efterat have indrømmet dem Ret til at forkynde
sine Lærdomme uden at hindres af nogen borgerlig Lov,
fortsætter han: »Bruger da denne Frihed, men tilstaa og-
saa Kirken, dens Autoriteter, dens Præster, dens Lemmer,
den samme Frihed. Giv Kirken Frihed til at have et
Princip, en Tro; Frihed til at bekjende denne Tro og til
at gjøre et Vilkaar for Præsternes Ansættelse deraf. Giv
Autoriteterne, som styre den, Frihed til at hæve sig over
de personlige Interesser og Lidenskaber, som hæve sig om-
kring dem, og til at stille nøiagtige Regler imod dem.
Giv Præsterne Frihed t«il ikkun at indtræde i Kirkens Tje-
neste i Henhold til klart formulerede Lærdomme, og til fra
første Begyndelse at befri sin Virken for Partier og For-
dringer, som ville søge at underkue dem. Giv Menigheds-
lemmerne Frihed til at have Mænd til Præster, som ikke
anmasse sig »Herredømmet over Herrens Arv,« men som
vide, at de ere Kirkens og Jesu Christi Tjenere.« — Han
forlanger, at for denne Kirkesamfundets Ret maa dets Tje-
neres uindskrænkede Lærefrihed vige; Kirken er jo Maalet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
