Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ign. No. 3.
psykologiens historie i norge.
21
foldigheten, det siste paa en saadan maate at der er blit rum for
utviklings-tanken, noget som er væsentlig for T.s filosofi. T. er trods sin
enhets-lære og sin teori om identiteterne ikke at kalde for panteist.
Tilværelsen som helhet er nok en enhet1, men slik som den aapenbarer sig, trær
den frem som en uorganiseret enhet eller som en mangfoldighet. Selve
jeget er avhængig av, at der er noget mangfoldig som det kan reagere
paa, og det reagerer ogsaa paa denne mangfoldighet paa skiftende
maate, snart ved tænkning, snart ved følelse, snart ved vilje.
Treschows spekulationer viser unektelig at han endnu kunde føie
sig tilrette blandt tankeskygger fra en fjern tid; fra middelalderen eller
endog oldtiden er de hentet frem2. Men de har ikke gjort T.
av-mægtig overfor de opgaver som tænkningen stillet en filosof paa
overgangen fra oplysningens og romantikens periode til den exakte
forsknings tid. Dels kom det av at hans fornuftprincip ikke fik trænge dypt
ned i hans filosofiske arbeidsmetode, dels og særlig har hans
grundstandpunkt iøvrig fruktbare sider. Hans identitetslære hjalp til at
overvinde spiritualistiske utskeielser, slik som de skulde fremtræ i den
Schel-lingske retning. Som hos Leibniz var monadelæren hos T. forbundet
med et vaakent syn for det individuelle. T. føiet hertil en høist
merkelig teori om utviklingen. Endelig kom som særeget for T. hans
overbevisning om at alt fremskridt i videnskapelig erkjendelse alene skede
efter det av Locke hævdete princip om erfaring. Alle disse fortrin hos
T. trær sterkt tilsyne ogsaa i hans psykologi.
1 T. vandrer likefrem i nypythagoreernes og nyplatonikernes spor. De stillet r6 er op
som det øverste begrep, det absolute. Hos Plotin er begrepet riktignok ontologisk set
strengere avsondret. Det første, det eneste har hos Plotin intet at gjøre hverken med
fornuften, livet eller historien.
3 Svundne tiders forestillinger, stundom den rene animisme kan pludselig stikke hovedet
op midt i de filosofiske utredninger og vise at den gamle oplysningsfilosof allikevel
endnu ikke helt lever i den moderne tankeverden. Jeg skal nævne et par exempler.
I et skrift fra 1810 „Moral for folk og ståt" kan man læse følgende gammelmodige
betraktning om antikens orakelvæsen : At oraklerne hos de gamle . . . var presternes
bedrageri at tilskrive, er mere rimeligt end at onde aander derved var virksomme. I
verket Gud, idee- og sanseverdenen II, s. 8, byder T., til støtte for at verdenen eller jorden
er et organisk skjønt og fuldkomment hele, følgende uttalelse som rykker vor forfatter
tilbake til den gammelhellenske tidsalder, da man ræsonerte om cirkelbevægelsen som
fuldkommenhetens nødvendige bevægelsesform og om kuglen som det fuldkomne legeme:
„Den samme (nemlig cirkelen eller kloden) er derfor ogsaa sanseverdenens
eiendommelige gestalt . . . hvilken alle dens større saavelsom mindre dele synes at ville nærme
sig. Saa er de fuldkomnere og ligesom modnere himmellegemer nemlig planeterne i
deres kredsløb langt mindre excentriske end kometerne; deres rue overflade synes ved
bjergenes forvitring stedse at blive jevnere og rundere. At fremføre saadanne
betraktninger er et noksaa stivt stykke, efter at Newton og Kant hadde utviklet sine lærdomme
om bevægelseslovene for legemerne i rummet og om disse legemers naturlige fremstaaen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
