Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
ANATHON AALL. H.-F. Kl.
Sin egen psykologi i baade hovedstandpunktet og enkeltanskuelser
inden sjælelæren har T. utviklet i flere av sine skrifter. Sit grundsyn
har han uttrykt bl. a. i en skarp kritik av Kant og de begrepsfilosofer
som sluttet sig til ham, og som i Tyskland førte tænkningen ind paa
ufruktbare veie; man skulde ha holdt sig til den erfaringsfilosofi som var
grundlagt i England, og som der og i Frankrige allerede hadde indbragt
en anseelig høst. T.s ord lyder1: »Erfaringsfilosoferne, den hele
engelske og franske skole (som fulgte Lockes exempel og arbeidet videre paa
den av ham stillete opgave), ja av tyskerne Tetens . . . havde endog
bragt det saa vidt, at kun lidet var tilbage at gjøre for noksom at
befæste den grundvold paa hvilken al videnskab beror, og dette verk kunde
have kommet sin fuldendelse meget nær, dersom ikke Kant ved nyheden
af sin plan havde forledet de bedste hoveder til at opgive det lykkelig
begyndte, hvilket derover efterhaanden maatte forfalde og nu maa
an-lægges paany.« T., som skriver disse ord i sit filosofiske testamente i
1832, da han kan se tilbake paa en halvhundredaarig virksomhet som
tænker, klager i de følgende ord over at samme usalige lyst til
originalitet har fordærvet filosofiens utvikling ogsaa senere. Over 30 aar
tidligere uttaler T. i sin gjennemgaaelse av Kants fornuftkritik2 en lignende
dom: Tysklands filosofer har gemenligen heller villet fare vild med deres
store landsmand (T. mener Leibniz) end følge den fremmedes sikre spor,
paa hvilken briterne derimod ei alene selv er kommet sandheden meget
nærmere og har gjort betydelig fremgang i kundskab om den
menneskelige natur, men endog tidt er bleven deri de andres lærere.« Dette sted
hos T. er merkelig, fordi han her principielt gir Locke og englænderne
ret imot de tyske fornuftfilosofer, med Leibniz i spidsen; uaktet T., som
vi har seet, selv skylder Leibniz nogen hovedstykker i sin filosofi. I de
ord som følger like efter de nys citerte, angriper T. Kant for hans
avvisende holdning overfor Locke og erklærer at han selv følger denne
engelske filosof i hans lære om erfaringen.
At principet om erfaringen er tilegnet for fuldt alvor, om det leverer
T.s virksomhet som filosofisk forfatter noksom vidnesbyrd. Inden
nærsagt alle omraader for menneskelig erkjendelse har det ligget ham paa
hjerte at følge med og skaffe sig kundskap og forstaaelse, oplysninger
om de gjennem erfaring og studium erhvervete fremskridt. I historie,
naturforskning, moral, rets- og samfundslære. I psykologi. Blandt de
beviser som T., bortset fra hans psykologiske hovedverk, leverer for
1 Om Gud, idee- og sanseverdenen III, s. 178 ff.
2 Forelæsninger over den Kantiske filosofi, s. 178 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
