Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1911. No. 3.
psykologiens historie i norge.
at han har holdt sig til erfaringen baade med opmerksomhet og
forstaaelse, skal jeg for sjælelærens vedkommende særlig fremhæve et.
T. kommer i sine forelæsninger over den Kantiske filosofi (s. 20 fg.)
ogsaa ind paa øiets rumsans. Hele T.s samtid tænkte »objektivistisk»
om rumopfatningen. Man viste ikke at forklare sig menneskets indtryk
av form og rum verdier uten ved at konstruere forbindelseslinier fra
billedpunktet i nethinden gjennem øiets knutepunkt utad mot vedkommende
objektpunkt i den sete gjenstand (projektionslæren). T. derimot tænker
subjektivistisk og har — omend bare som en formodning — foregrepet
den senere av Hering genialt utviklete teori, som gaar ut fra selve den
empiriske sanseoplevelse denne lære trænger nu seierrik igjennem i
psykologien. Den hævder at selve virkningen i hjernens centrer skaper indtrykket,
principielt uavhængig av objektpunkterne ute i rummet eller av de
forbin-dingslinier som naar øiet fra disse punkter, og ved hvis hjælp man
rekonstruerer et omvendt nethindebillede. T. fremhæver, paa det ovenciterte sted, at
øiets billedopfatning ikke paa nogen maate er bragt paa det rene i og med
det faktum, at »synlige formaale saaledes tegne sig formindskede og i
omvendt stilling paa øiets nethud. Thi for det første er det aldeles ei
afgjort at billedet paa nethuden er en nærmere aarsag til forestillingen
end objektet selv. Maaden paa hvilken dette fornemmes og
forestillingen frembringes, bliver derved i det mindste ikke mere begribelig, og
efter mine tanker have filosof erne gjort sig forgjæves umag, naar de spørger,
hvoraf det kommer at vi ser tingene i deres rette stilling, endskjøndt de i
øiet afbilder sig omvendte; thi dette billede er ikke det der gjør at vi ser.11
Forat en tænker skal kunne analysere et problem fra
sansepsykologien paa en saadan maate, skal han ha gjort sig fortrolig med
hvorledes sjælslivet erfaringsmæssig helt igjennem er underlagt bestemte
fysiologiske vilkaar. Men just dette træk særkjender T. Det er forbausende
at se hvor uforbeholdent T. søker at gaa i lære hos naturvidenskapen.
Naar vi mindes hvad for akademisk atmosfære den forhenværende rektor,
med sin klassiske utdannelse, aandet i, og hvilken aandsteori han med
sit leibnizske fornuftræsonement hyldet, saa fortjener han saameget større
ros for de mange virkelig træffende domme vi finder i hans lærebok i
psykologien. En saadan utgav han i 1812 i sit skrift: Om den
menneskelige natur i almindelighed især dens aandelige side.
Der forekommer i denne bok selvfølgelig ting som hverken kan
staa for den moderne psykologis domstol eller overhoved nu om dagen
vilde bli set under en tilsvarende synsvinkel. Men hovedindtrykket av
1 Kort fremstillet i min avhandling i Zeitschr. f. Psychologie bd. 49, 1908: Ueber den
Maßstab beim Tiefensehen in Doppelbildern. Bathoskopische Untersuchungen, s. 109 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
