Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Undervisningen i psykologi i den første tid ved Kristiania universitet - 4. M. J. Monrad f. 1816 — † 1897
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
ANATHON AALL.
H.-F. Kl.
av aandslivet i dets uhyre sammensathet og fuldkommenhet, nemlig
hukommelsen eller, som Welhaven kalder den, erindringens kraft: »at
sætte som nærværende for bevistheten endog hvad der forlængst er
tilbagelagt. . . . Den organiske mekanisme eier ikke noget som ligner
denne kraft«.
Man kunde si om alle disse filosofer — utenom Treschow — at de
har lidt under det vælde som utgaar fra »erindringens kraft«. Svundne
tiders stilling til spørsmaalene, erindring om en fjern fortids tale og ord,
dens maate at debattere livsspørsmaal paa, tro fastholden ved skygger
fra metafysikens verden voldte at den nye tid ikke med sine krav
naadde frem til videnskapen om mennesket og dets sjælsliv.
Psykologien var videnskapelig set en ødemark; hvad der nu og da blev
forebragt av træffende ting, er at holde for indfald der her og der; likesom
spredte buske, stikker op av sandgrunden. Saa langt var man kommet
i Norge da det led mot midten av forrige aarhundrede. Da kom en
filosof med meget utpræget karakter og hjalp til raadighet i Norge en
retning som søkte at sammenfatte al viden om sjælen, i et system av
logisk strengt gjennemarbeidete formler ... en retning som ikke førte
frem til en psykologisk videnskap, men som historisk skulde fortrænge
alle andre vrangforestillinger om den. Denne retning er hegelianismen,
og dens historiske talsmand i Norge er den mand som næste avsnit
skal tale om.
4. M. J. Monrad f. 1816 — † 1897.
Efter at prof. Sverdrup var fratraadt i 1841, blev der en post ledig
for en filosof ved universitetet. I denne plass rykket cand. theol.
Monrad ind i 1845 som lektor; fra 1851 blev han professor og virket som
saadan like til sin død i 1897.
Monrad er et av de klareste exempler paa en mand som har
hengit sig med hele sin personlighet til en retning, har tilegnet sig den
fuldt i alle dens karakteristiske enkeltheter og uten avslag, omslag eller
fremslag holdt sig til denne skole alle sine leve-, lære-, tale- og
skrive-dage; med sine tanker; i sine ord; i sine gjerninger. Hans aand
assimileret sig med det hegelske begrep, hans pædagogik gik ut paa at
opdrage hegelianere; hans lidenskaper, hans kjærlighet, hans motvilje,
alt var gjennemtrængt av den ene kjendsgjerning, at Monrad var en
tilhænger av denne tyske filosofi: den absolute idealismus.
Psykologien maatte hos en hegelianer bli bestemt ved den plass
denne videnskaps begrep kom til at indta i det hele tankesystem. Veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
