Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Erfarings- og experimentalpsykologer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
ANATHON AALL.
H.-F. Kl.
Mot den spekulative metode og den hegelske visdom var det ogsaa
ved universitetet gjentakende kommet til utbrudd.
Misnøien med den spekulative metode kom tilorde fra medicinsk
hold allerede saa tidlig som i 1846. Det var spørsmaal om hvad man
skulde gjøre med den nye lektorstilling, som blev fri da Sverdrup
fratraadte sin professorpost, om man skulde overdrage lektoratet til en
filosof. Det medicinske fakultet fraraadet det1. Professor Chr. Boeck
fremholdt da følgende i kollegiet: »Meget av det man i almindelighet
har benævnt filosofi eller fremsat som resultater av filosofisk forskning
kan ikke tillægges nogen virkelig betydning«, og han henviser til, at
uaktet den megen umake filosoferne har gjort sig for at utrede
naturforholdene, saa har ihvertfald han selv ikke kunnet finde at de til nogen
av de grene av naturvidenskaperne han har gjort sig nærmere bekjendt
med, nogensinde har paa en apriorisk vei git et eneste virkelig bidrag
eller befordret deres utvikling — medens snarere hin filosoferen over
naturen der er foretagen uten naturgranskning, endog antas at ha
hindret og stanset et ordnet naturstudium . . . han benegtet overhoved
filosofiens verd utenfor de dele av samme der er grundet paa et virkelig
studium av virkeligheten. Boeck nævner ogsaa at dette hans skeptiske
syn paa saken vandt overveiende samtykke blandt hans embedsbrødre i
kollegiet.
Endnu 10 aar tidligere hadde den unge A. M. Schweigaard, som
den norske retsvidenskap med grund satte saa store forhaapninger til,
leveret et par motla^g mot den tyske filosofi, specielt den hegelske
spekulation. Det er en lyst at læse saa velrettete angrep paa ensidige og
overmægtige aandsretninger. Gaar end Schweigaards argumenter ut
paa at diskreditere retsfilosofien, som han bare altfor grundig fik fjernet
fra undervisningen i Norge, saa er dog bevisførselen principielt rettet
paa hele datidens tyske filosofi. Den første artikel staar i Juridisk
tidsskrift, bd. 23, Kjøbenhavn 1834, s. 293 ff. og har til overskrift:
»Betragtninger over retsvidenskabens nærværende tilstande i Tyskland«.
Sit principielle syn utvikler han her meget energisk og overbevisende.
Han har imot at man konstruerer livets virkelige forhold efter
vilkaarlige dogmatiske tankebilleder, som man uten ret tillægger almengyldighed,
han taler om en opfostret ærefrygt for abstraktioner, der — — faar
skin av at være videnskapens grundpiller, og gjør sterke utfald mot det
»chaos av barbari og scholastik, der under navn av filosofi, like fra
Kants inkonsekvenser og ulykkelige positive lære, under de forskjelligste
1 Det følgende er omtalt i min avh. i Universitetets festskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
