Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Erfarings- og experimentalpsykologer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
içi i. No. 3.
PSYKOLOGIENS HISTORIE I NORGE.
49
former like til den nærværende dag har isoleret Tyskland fra alle andre
civiliserte lande.« — »Tyskernes største originalitet viser sig i at opfinde
navne og uttryk som utgis for store og vigtige opdagelser av forhen
ukjendte sandheter.«
En anden vaapengang med den tyske filosofi har Schweigaard i
1835, da han offentliggjorde en avhandling om den i det franske
tidsskrift »La France littéraire«. Jeg gjengir nedenfor nogen punkter av den
£fter A. Løchens oversættelse1.
S. kalder den en blot og bar ordfilosofi. Den tyske filosofi er
allerede faldt i ruiner av mangel paa indre livskræfter. Først og fremst
drager S. tilfelts mot hegelianismen. Han leverer en flængende kritik
av dens psykologiske postulat og av den spekulation som har utviklet
sig derav. Hegelianismen er scholastik, en lek med ord, affektation.
Den hegelske skole repræsenterer et rent koteri-system. Der hersker i
den en banalitet, en exklusivitet, en intoleranse, en sektaand, som er
uforenelig med en stor og sterk videnskap.
Den siste ankepost blev bl. a. senere, om end i omsvøp, gjort
gjældende inden selve det fakultet der Monrad haandhævet det hegelske
enevælde inden filosofien. Det skede i 1884 under forhandlingerne om
hvem som burde tas av de 7 ansøkere til den filosofiske professorpost2.
En minoritet protesterte mot at man tok Wikner. Den næret en sterk
betænkelighet ved at anbefale en ny tilførsel av spekulativ filosofi. Den
frygtet for at »universitetet ved at indkalde hr. Wikner vilde bli ensidig
repræsenteret i filosofisk henseende. Den hegelske filosofi har nu i mere
end en menneskealder været omtrent eneherskende ved vort universitet,
og . . . man tør vel uten at blive motsagt antage, at hegelianismen og
overhovedet de spekulative retninger inden filosofien omtrent overalt
udenfor Norge og Sverige staar i ferd med at vige eller allerede er veget for
retninger der ligger paa et mere empirisk grundlag.« — I kollegiet slaar
den juridiske professor B. Getz overfor ansættelsesspørsmaalet samme
tone an som halvhundrede aar tidligere hans kollega Schweigaard. Han
har at utsætte paa Wikner at han staar hegelianismen meget nær, i alle
fald i sit filosofiske utgangspunkt, hvorpaa Getz advarende uttaler i sit
votum: Der er fare for at filosofien skal spilde al tillit, tape al
betydning, med foragt vendes ryggen, om den ikke slaar ind paa nye baner.
Disse ytringer av misnøie gjorde nok sin nytte som agitationsmidler,
men blev dog i hovedsaken magtesløs. Det førte ikke til noget, bare
1 A. M. Schweigaards Ungdomsarbeider, utgit av O. Jæger og Fr. Stang. Kristiania
1904. S. 240 ff. Om den tyske Filosofi.
2 Smlgn. min ovenciterte artikel i Univ.s festskrift.
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 191 x. No. 3. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
