Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norra Hallands Furstar och Höfdingar intill år 1645 - Grefvarne af Norra Halland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Grefvarne af norra Halland.
Kilde taler derom; dernæst at Valdemar slet ikke havde Sønne-
sønnens Land i sin Haand; 1221 overdrog han Grev Albert af
Orlamünde at sætte sig i Besiddelse deraf; fra Albert tog Grev
Henrik det sidst i 1224 eller først i 1225 ved heldig Krig.
Der kunde altsaa i November 1225 ikke blive Tale om Af-
staaelse af Land, hverken Valdemar eller hans Mænd, men
derimod Grev Henrik selv var i virkelig Besiddelse af. I det
Høieste kunde der blive Spørgsmaal om at opgive den unge
Nicolaus’s Fordring paa at arve Moderens Medgift, hvorfor det
halve Amt Schwerin heftede. Men denne Medgift kan kun
have udgjort en temmelig ubetydelig Brøkdeel af den store
Løsesum, Grev Henrik havde betinget sig. Valdemars egen
Søster, der ved Mødet i Lybek 1180 tilsagdes Keiser Frederiks
Søn, skulde jo kun have 4,000 Mark Sølv i Medgift; og Mere
fik den anden Søster Ingeborg ikke, da hun blev Frankrigs
Dronning *), hvorledes skulde da en Datter af den ene
schwerinske Greve ved sit Ægteskab med en Slegfredsøn af den
danske Konye have faaet en Medgift, der kunde have noget
væsentligt at betyde som Deel af Kongens Løsepenge? Endnu
mindre maatte et Afkald paa hvad der dog allerede var i Grev
Henriks Magt være værd. Men det kan overalt ikke engang
antages, at den unge Nicolaus, eller Kong Valdemar paa hans
Vegne, har givet et saadant Afkald 1225 ; thi da havde det
Afkald, der virkelig gaves i Slesvig 1230, været overflødigt eller
maatte have været formuleret som et fornyet, da det dog staaer
i Slesvigtrakten som et nu indrømmet. Hertil kommer, at da
Pave Honorius trængte saa stærkt paa Grev Henrik med For-
dring om Tilbagegivelse af Alt hvad han havde afpresset Val-
demar, nævnte han kun Penge og Gidsler, ikke Land. Havde
Valdemar 1225 maattet opoffre den Umyndiges Arv, havde han
ikke forsømt at fortælle det til Paven, eller Paven at fordre
den tilbagegiven."
"Vist er det jo imidlertid, at den unge Niels mistede sin
Mødrenearv i Anledning af Farfaderens Fangenskab, og at denne
1230 tildeels kjøbte sine tre yngre Sønners og sine Gidslers
Frihed ved at opoffre Sønnesønnens Fordring til Greven af
Schwerin. Det var altsaa naturligt og billigt, at Kongen er-
stattede sin Myndling det lidte Tab. Vi vide ogsaa, at denne
i det følgende Aar besad Dele af det kongelige Gods i Sjælland
og paa Langeland. Muligt er det imidlertid, at dette har været
Arvegods fra Faderen, ikke Erstatning for Tabet af den schwe-
rinske Fordring. Det er fremdeles muligt, at Kongen virkelig har
givet ham Gods i Nørrehalland. Jeg kan ikke møde vore nyere
*) Saxo, 14 Bog, S. 950 i Müllers og Velschows Udgave. L. Engelstoft,
Philip August og Ingeborg af Danmark, i Engelstofts Skrifter, 1, p. 235 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
