Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norra Hallands Furstar och Höfdingar intill år 1645 - Grefvarne af Norra Halland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Grefvarne af norra Halland.
være en overilet Slutning. Kongens Eftergivenhed har langt
snarere havt sin Grund i høiere politiske Hensyn, i hans da-
værende spændte Forhold til et mægtigt indenlandsk Parti,
i det Uveir, der trak op fra Norge, og hvis Forløbere alt havde
meldt sig, – i det nylig dannede Forbund af nordtydske Fyr-
ster, blandt hvilke ogsaa Schwerinerne vare, og hos hvem
Kongen tænkte paa at søge Bistand imod de ham omgivende
Farer. Der vil i Fortsættelsen af disse Studier blive Leilighed
til at fremstille disse Forhold nærmere."
"Men om ogsaa Kong Erik har havt nok saa god Ret til
sin langvarige Modstand, blev dog Udfaldet, at Grev Jacobs
Fordringer trængte igjennem i den Form og i det Omfang,
hvori de fremtræde i Erklæringen af 1241. At Kongefamiliens
Arvegods i Nørrehalland var blandt det Gods, der nu opgaves
af Kongen, kan ikke være tvivlsomt, endskjøndt Kong Eriks
Afstaaelsesbrev kun nævner Kronens Indtægter og Rettigheder
i Nørrehalland og i det Hele giver Rum for mange Tvivl om
hvad det var, der siges overdraget den unge Nicolaus af Kong
Valdemar og virkelig overdroges hans Søn af Kong Erik Chri-
stoffersøn : om Nørrehalland som et salvstændigt Arverige, hvad
Ordene i Valdemarsbrevet og i Afstaaelsesakten af 8 September
1283 egentligen sige, men som dog umuligt kan have været
Kong Eriks Mening, eller Nørrehalland som arveligt Len af
den danske Krone med alt Kongens og Kronens Gods i Lenet
som arvelig Eiendom. Men vist er det, at vi her have et Til-
fælde, hvor Kongehusets og Kronens rige Gods er blevet for-
mindsket som Følge af de Ulykker, der ramte Valdemar den
Anden paa Lyø og ved Bornhövede."
Den frejdade författaren framhåller sålunda, att inga bevis
förefinnas, att någon af grefvarne Nicolaus innehaft Halland
eller norra Halland såsom ett ärfligt län eller suveränt fur-
stendöme, och att ett sådant förhållande först inträdt 1283, då
grefve Jakob erhöll Halland norr om Ätran.
Rörande arten af Nicolaus Istes besittning af detta land-
skap kunna vi endast åberopa, hvad vi redan ur brefvet af
1217 anfört rörande grefvens af Halland drots, men som i
"Studierna" blifvit förbisedt. Att för öfrigt jäfva denna för-
fattarens kritik låter sig, vid bristen på urkunder, icke göra.
Dock torde åtskilligt kunna anföras, som gifver stöd åt äldre
historieskrifvares uppfattning af frågan. Vi vilja, på anförda
skäl, antaga, att det ifrågavarande brefvet af Valdemar den 1
Febr. 1241 endast är en ofullständig afskrift eller ett utdrag
af en förkommen urkund. Men att detta utdrag funnits till,
då Kon. Eriks öfverlåtelsebref utfärdades, synes vid jemnförelsen
af dessa urkunders ordalydelse :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
