Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Qvænerne i Finmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
lig ønske deres Børn underviste i deres eget
Sprogs Religionsbøger, ønske Tolke for at blive
forstaaede og for at forståa Andre, og helst ønske
at lale deres eget Sprog, alt dette bliver først en
Gjenstand for Overveielse, Billigelse eller Misbilli
gelse. Dersom de ien endnu høiere Grad vilde
fordre deres Sprog hævdet og æret hos os, kunde
der vistnok være Betænkeligheder i at give dem
Medhold, Noget, som heller ikke vides at have væ
ret forlangt eller ventet af Folket. Men i det, som
de ønskede og fremdeles ønske og som de af Fin
markens Geistlighed have erholdt opfyldt, hvor me
get maa dog ikke Billighed, Humanitet, Retfærdig
hed og Klogskab lale for dem?
o
Side 6. Qvænerne ere vel opriudeligen et frem
med Folk, som i sin Tid fra Finland ere vandrede
over til Fi-imarken, men den større Del er dog født
i Alten og i forskjellige Egne i Finmarken, hvor
deres Folk igjennem flere Slægter have boet. En
Del er vel ogsaa for Værkets Skyld i Kaafjord kom
met lii Veslfinmarken, og, ligeledes for at erholde
Arbeide, til Hammerfest og Handelsstederne om
kring, hvor der allid har været Mangel paa Dag
arbeidere, indtil at Qvænernes Indvandringer bleve
almindeligere. Forskjellen mellem Finnernes og
Qvænernes Stilling og Rettigheder er ingenlunde
overset; de Begunstigelser, der ere viste de Sidste,
ere i og for sig selv høist übetydelige, som af det
Følgende vil ses.
3 Side 7. Hvad jeg i den Constitutionelle og Tromsø
Tidende bar sagt, gjenlager jeg her, at saa længe
som begge Nabostalcrne, Sverige og Rusland, vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>