Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Qvænerne i Finmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
denne Omsorg for Qvænerne og deres Sprog, saa
maa Norge alene af den Grund vise dette Folk og
Sprog en forholdsvis lignende Omsorg; men hver
ken jeg eller nogen Anden har derfor sagt, at der
for Norges Qvæner skulde ansættes særegne qvæn-
ske Emhedsmænd, eller oprettes noget qvænsk Uni
versitet.
4. Side 7. Den norske Gudstjeneste hverken har
lidt eller lider nogensomhelst urelmæssig Fortræng
sel paa den Maade, som der af og til har været
holdt og holdes en qvænsk Prædiken i en og an
den af Finmarkens Kirker; da derved aldrig nogen
norsk Prædiken har været forsømt, saa lider heller
ikke de Norskes baade übestridelige og übestridte
Ret til i norsk Kirke at høre norsk Prædiken for
mentligen nogensomhelst Krænkelse; og at en norsk
Kirke ikke vanhelliges fordi at Ordet for Menig
hedens qvænske Medlemmer forkyndes paa qvænsk
Tungemaal, skulde jeg dog mene.
5. Side 7. De paaberaabte Begunstigelser, som ere
viste Qvænerne i Allens Skoledistrikt, havebestaat
i, at de have erholdt en Skolelærer, som kan de
res Sprog, og som de selv lønne.
Intet synes dog at være billigere, end at Qvæner-
ne, som ere de tre Fjerdedele af Distriktets Befolkning,
imedens at Normændene udgjøre ikkuns en Fjerdedel,
faa deres Børn underviste af en Lærer, som forstaar de
res Sprog, og i Bøger, som deres Børn alene ere istand
til at lære Kristendommen af. Dersom der ikke gaves
en saa talrig og fast Refolkning af Qvæner i Allen,
saa kunde de Norske ikke underholde en norsk fast
Skole, og, nåar vi, efter vore Loyes Medfør, kunne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
