Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Qvænerne i det sydligere Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
begivenhederne i Amtet at have indskrænket sig til
nogle Streiftoge af de paa svensk Side boende Qvæ
ner, som flere Gange i Forening med de nærboende nor
ske Qvæner have trængt ned i Bygden, ihjelslaat 3len
nesker, plyndret Gaarde, samt røvet Heste og Qvæg.
I det syttende Aarhuudredes første Halvdel ned
satte sig i Agershus Amt Qvæner fra Storfyrstendøm
met Finland i Urskoug og Næs Præstegjeldes Skoveg
ne, dels ogsaa i Hurdalen, hvor de dog eflerhaanden
tabte sig iblandt de øvrige Beboere.
3lange Navne i Nordre-Guldbrandsdalen bære Vidne
om, at her i de ældste Tider har været Joter eller Fin
ner (Qvæner) som: Jette- eller Jotulfjeldet, Jettedalen,
Finueelv og Fintryeu.
TJddrag ,af Topographhk Journal for Norge 1797, 6
Rd. Smiths Reskrivelse over Trysild.
Antallet af Finnerne 250. De forlode Finland da
dette Land haardt ængstedes af Russerne. De nedsatte
sig i de øde Skovstrækninger i Sveriges Provindser
Helsingland, 3ledelpad, Veslinanland, JXykjøping og
Værmeland, og noget ind over Norges-Grændsen. De
have helst søgt Skovbjergene, som beqvemmeste fol
deres Rugbraate-Hugster. Disse paa begge Sider ved
Grændsen boende Qvæner række ikke længere Nord end
i dette Sogn, og her i Sognet ikke høiere end til Fjel
denes Regyndelse, formodentligen fordi, hvor Fjeldene
møde, kan Rugsæden ikke vel komme fort formedelst
Klimatets Haardhed.
Enhver qvænsk Familie har sit Tilnavn, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
