Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Qvænerne i det sydligere Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
de dog sjeldent betjene sig. De kalde dette ikke Bi
navn men Bynavn, hvorfra deres Fædre ere komne, som
Kakelaner, Honker, Ronker, o. s. v.
Bjerge og Høie ere sædvanligt deres Tilhold, man
læser derfor næsten bestandig Bjerget føiet bag ved de
res Gaardsnavu.
Med deres Baden er Omgangen følgende: I Bade
stuerne er en liden Ovn af Graasten. Efterat denne
er vel opildet og Røgen borte, staa eller hænge de sig
nøgne oven over Ovnen paa Bjælker, den hede Ovn
overgydes med Vand og giver da en fugtig og hed
Damp. 3led Risqviste pidske de sig ganske sagte.
Naar de gaa ned igjen af Badsfuhjellerne gyde de koldt
Vand over sig eller løbe lige hen til en nær Bæk, Nogle
vælte sig i Sneen om Vinteren.
Paa deres Skier bruge de ingen Foring under An
doren, som de andre Trysildere.
For Tiden beskjæftige de sig mere med Tømmer
brug, men glemme dog ikke ganske deres Fædrenesys
sel Braatebrænding. Granbjergene anses af dem som
de beqvemmesle til Rugavling. 16 til 20 Fold høstes
i disse Braater ikke sjeldent, en Maade, der i øvrigt
er forbunden med mange og kostbare Arbeider. Lige
som i Finland betjene Qvænerne sig af Rior til Rugens
Tørkning.
De fleste af Qvænerne ere i bedre Forfatning end
de andre Trysildere. I de store Skovstrækninger, hvor
deres Gaarde ligge, findes mange græsrige Myrer, saa
at de kunne underholde en stor Mængde Q\æg.
En god Del af Qvænerne ere agtværdige 3lenne
sker, vel oplyste, besidde megen Tjenstagtighed, God
gjørenhed og Føielighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
