Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Qvænerne i det sydligere Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Tungsindighed og Ængstelse synes at være almin
deligere paa Fiuskovene end i andre Egne. Pastor
Gadd, Nabopræst i Sverige, siger det samme om Qvæ
nerne i Sotakunta Herred, kaldet af dem selv sydæmæn
tauti (Hjertesyge). De, som have raadført sig med mig
i denne Anledning, har jeg raadet til Bøn og Hengi
venbed til Gud, samt Flittighed og Orden i deres Ar
beider.
Foruden Syrblande bryege de undertiden en Sort
Øl af Rug istedet for af 3lalt.
Da de Flestes Gaarde ligge oppe i Bjergene, hvor
Jorden er meget stenig, benj7tte de sig paa Ågeren af
den saakaldte Tinplov, der ikkuus lidet er forskjellig
fra Alden, som ogsaa iblandt Qvænerne stedse bliver
mere almindelig. De beskjæftige sig mindre med Fi
skeri end de øvrige Indbyggere, men desto mere med
Fuglejagt.
Uden for deres Slægt indgaa de ikke saa ofte Æg
teskaber, dog hænder det iblandt, saa at der baade fin
des Norske boende paa de qvænske Gaarde og Qvæner
igjen paa norske. Ellers har jeg bemærket, at en en
kelt Qvæn mindre finder sig fornøiet iblandt Trysilder
ne, end en enkelt Trysilder iblandt Qvænerne. I Skab
ning og Klædedragt udmærke Qvænerne sig ikke fra
Sognets Beboere. I Selskab med de Norske tale Qvæ
nerne Norsk, men aldrig saasnart komme de hen i en
Vråa førend de slrax begynde paa deres Qvænske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
