Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slaaede Ordning, hedder det forsigtig i M agistratens Skrivelse, gaar for saa vidt Kommunens In-
teresser for nær, som Statens Bidrag sættes til ikkun 300,000 Kr.; Herforth røbede, at Overenskom-
sten overhovedet først var opnaaet i sidste Øjeblik „efter en haard Kamp", og H.N. Hansen, der talte
om den „tarvelige Overenskomst4
’, indrømmede villig, at „Forliget var temmelig skralt for Kom-
m unen4
4
. Men naar disse Ofre var blevet bragt paa den borgerlige Anskuelses Alter, saa maatte det
ogsaa indrømmes, at Fængselsforholdene paatrængende krævede en nyOrdning, og at Kommunen
strengt taget havde Kniven paa Struben. Thi som Herforth antydede under Henvisning til Ricards
Votum: der kunde komme den Tid, da Staten satte Kommunen paa Gaden og ved et Magtsprog
forbød at benytte Arresthusets Lokaler mere, fordi de ikke stemmede med Lovens Bydende. Hertil
kom nu ogsaa, at Retskommissionens Betænkning var saa lang som et ondt Aar og krævede en
betydelig Selvvirksomhed, hvis man vilde trænge tilbunds i alle dens Enkeltheder, og at Ricards
truende Votum svævede over den som en Tordensky. Der var overhovedet ingen Udvej, ingen
Mulighed for Æ ndringer; man var nødt til enten at forkaste hele Sagen eller vedtage den; Magi-
stratens Indstilling blev saa enstemmig vedtaget.
Kommunen var altsaa gaaet ind paa at forlade det gamle Raad- og Domhus, og heraf fulgte,
at den nu maatte skaffe sig et nyt Raadhus. Det egenlige Initiativ var saaledes udgaaet fra Staten,
men endnu inden Rigsdagen havde billiget den foreslaaede Overenskomst, havde Kommunen
taget det afgørende Skridt til Raadhussagens Løsning. I Mødet d .n .M aj 1885 foreslog Magistraten
at nedsætte et Fællesudvalg, som skulde drøfte Beliggenheden af det nye Raadhus og udarbejde
et Program for Opførelsen. I sin Skrivelse fastholdt Magistraten, „at Grundlaget for Overens-
komsten var lidet favorabelt for K om m unen"; da det altsaa maatte være mere favorabelt for den
anden Part, Staten, kunde man trøstig gaa ud fra, at det vilde blive antaget. Borgerrepræsenta-
tionen sendte 12 M edlemmer til Fællesudvalget. Form anden og Næstformanden, Overretsassessor
P. Koch og Tøm m erm ester Kayser, fik det største Stemmetal, nemlig 30, Arkitekt Meldahl og
M alermester Schmiegelow det mindste Antal Stemmer, kun 17. De fire Borgmestre og to Raadm ænd
traadte ind i Udvalget, hvis Form and var Overpræsidenten. Medens Forhandlingen om Retskom-
missionens Betænkning i hvert Fald udadtil havde baaret et bekymret og betænkeligt Præg, m un-
dede dette Møde, i hvilket man rask tog Følgerne af den tidligere Beslutning, ud i den festligste og
frejdigste Stemning. Paa Repræsentanternes Vegne hilste Højesteretsassessor Knudsen det frem-
tidige Raadhus Velkommen; det krævedes ikke blot af Byens Tarv, men ogsaa af dens Æ re og
Velfærd, og han haabede, det maatte blive et Udtryk for Byens og hele Tidens Skønhedssans. Og
da Borgmester Borup sluttede sin Tale med det Ønske, at Raadhuset maatte blive København
værdigt og saa smukt, som man var i Stand til at opføre det, lød der Hør-Raab fra Forsamlingen.
19. B o r g m e ste r B o ru p i sit K o n to r paa det g a m le R a a d h u s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
