Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. V este r p o r t u n d e r N e d b r y d n in g . E fter M aleri fra 1859 af H ein r. H a n s e n .
¥ ¥ T Baade m ens Fællesudvalget arbejdede og allerede inden det var nedsat, voksede og svul-
£ V• mede Københavns R aadhus paa Papiret ligesom den forslugne Dreng i Eventyret. Bille
tænkte sig næ rm est R aadhuset kun som en Bygning for de kom m unale Institutioner, og da Raad-
husspørgsm aalet kom frem i Retskommissionen, gik m an heller ikke her videre. Uagtet Sagen egen-
lig laa udenfor Kommissionens Omraade, fik m an dog Arkitekt Ludvig Fenger til at sysle med den.
H an skaffede sig Oplysninger om Pladsfordringerne, og paa Grundlag af disse Oplysninger udarbej-
dede han Planer til et R aadhus som en firfløjet Bygning udenom en Gaard, fire Stokværker høj med
omløbende Korridorer i hvert Stokværk. N aar alle Pladsfordringer var sket Fyldest, vilde Byg-
ningen komme til at koste noget m indre end 900,000 Kr., men for at være paa den sikre Side af-
rundedes Sum m en opad til 1 Mili. Kr. I sit Overslag var Fenger gaaet ud fra det, som en K vadrat-
alen Kommuneskole kostede at opføre, og R aadhuset vilde da være blevet, hvad m an i H alv-
fjerdserne og Firserne forstod ved en „kommunal Bygning", et korrekt, men tørt og kedeligt Stykke
Bygningskunst. I Retskommissionen var m an paa det rene med, at Raad- og D om huset ikke lod sig
bruge som R aadhus alene, fordi Bygningen ikke vilde yde et tilstrækkeligt Antal gode Kontor-
lokaler, og hedder det videre Bygningens Arkitektur stem pler den mere som et „Domhus" end
som et „Raadhus". Disse sidste Ord viser, at i hvert Fald den kom m unale Selvfølelse nu var vaag-
net, men det var værd at vide, hvad den anden Part, Domsm agten, vilde sige til dem: om Nutidens
Opfattelse af Lov og Ret virkelig vil anerkende den barske og alvorlige romersk-tyske Bygning
som sin egen. Sagen er vistnok den, at H ansens Bygning er en udm ærket Prøve paa en offenlig
Bygning fra Frederik V I’s Tid, uden forresten at have noget særlig kom m unalt eller judicielt Præg.
Bedre end de Ord af Jyske Lov, der er sat paa den, passer den latinske Inskription, der staar
paa en anden af H ansens Bygninger, M etropolitanskolen: Disciplina sollerti fingitur ingenium,
hvilket til Nød paa Dansk kunde gengives med de berømmelige Ord: Vi alene vide.
Men allerede 1873 var det blevet antydet, at Stadens R aadhus dog kunde blive noget andet
og mere end en slet og ret „kommunal Bygning". U nder Omtalen af et m indre vel betænkt A n-
dragende fra Beboerne mellem Vestergade og det daværende H alm torv ytrede M eldahl i Forbi-
gaaende virkelig profetisk, at V oldterrænget her muligvis kunde benyttes til et Hotel de ville, som
han udtrykte sig, thi, fortsatte han, vort kom m unale Liv kan mulig udvikle sig saaledes, at Kom -
m unen her som andetsteds faar Repræsentationspligt. Den m aa da have sit R aadhus paa en af
Byens smukkeste Pladser, og saaledes indrettet, at den paa værdig M aade kan m odtage sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
