Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raadhusets Sider 15 til 20 Alen tilbage, vilde m an ikke
have Plads nok til Bygningen paa det 120 Alen brede
Torv. Ved Vesterbros Passage var der derimod Rum til
at røre sig. Den 6.Juni blev Udvalgets Forslag vedtaget
af Borgerrepræsentanterne, dog med en Æ ndring, som
Prof.Jul.Thom sen foreslog. lindstillingen hed det nem -
lig, at R aadhuset bagtil skulde begrænses afFarvergades
Forlængelse; denne Sætning foreslog Thom sen, støttet
af Meldahl, at stryge, og herpaa gik Forsam lingen ind.
Som en Følge heraf fik Udvalget nu frie H æ nder med
H ensyn til Raadhusets U dstrækning i Dybden.
For dog at vise, at m an virkelig havde taget or-
denlig fat i Fællesudvalget, meddelte m an endvidere,
at M agistratens forskellige Afdelinger og B orgerrepræ -
sentationen havde faaet Opfordringtil atfrem sætte deres
Krav om Antallet og Størrelsen af de Rum, de enkelte
Adm inistrationsgrene havde Brug for. Det Materiale,
der saaledes blev skaffet tilveje, skulde Arkitekt Fenger,
—der 1886 var blevet Stadsarkitekt , bearbejde sam -
men med Udvalgets Sekretær, Justitsraad Stockfleth, og
paa dette G rundlag udarbejdede saa Fenger et fuld-
stændigt Projekt, der saaledes er det allerførste kunst-
nerisk gennem arbejdede Forslag til det nye Raadhus
ved Vesterbros Passage.
Uden at gaa den lærde og kundskabsrige Arkitekt
for nær, kan m an vel sige, at hans Projekt sm ager mere
af Skolen end af Livet. H ans Udgangspunkt var ogsaa
taget fra „de bedre nye Kommuneskoler", men m an
vilde nu engang ikke have nogen Skolemesterbygning.
M an havde lovet hinanden, at Stadens nye Raadhus
skulde give Udtryk for Tilværelsens dybeste Alvor og
højeste Festlighed, at det med andre Ord skulde være
inspireret; m en dette var unægtelig Fengers Bygning
ikke. K unstneren havde rykket Forsiden tilbage m el-
lem Frederiksberggade og Lavendelstræde, m edens
Bagsiden laa ud til Farvergades Forlængelse; allerede
herved var Proj ektet forældet ved dets Frem kom st. H an
havde tænkt sig Bygningen, der vilde koste om trent
2 Miil. Kr., opført af røde M ursten i (noget tør) nordtysk
gotisk Stil, fire Stokværker høj udenom to G aarde; den
forreste af disse G aarde var den overdækkede Raad-
hushal, der var en af Fællesudvalgets første Tanker,
den bageste Gaard deltes, paa en noget lignende M aade
som ved det nye R aadhus i Berlin, ved en to Stok-
værker høj Tvæ rbygning i to m indre Gaarde, men paa
en kunstnerisk Opdyrkning af disse to snævre og triste
Baggaarde havde Fenger ikke tænkt. Heller ikke var
det heldigt, at han i den overdækkede G aard havde an-
bragt en Gengivelse af det aabne T rappetaarn fra Slottet
i Biois, thi dette m untre og ridderlige Stykke fransk Re-
naissancearkitektur gik kun daarlig i Spænd sam m en
22. L. F e n g e r s R a a d h u sp r o je k t. H o v e d e ta g e .
* "4| *
23. L. F e n g e r s R a a d h u sp ro jek t. S itu a tio n sp la n .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
