Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. V esterb ro s P a s s a g e u n d er U d stillin g en 1872. Efter Fotografi.
Gæster. Ti Aar senere, da Retskommissionens Forslag blev drøftet i Byraadet, antydede Herforth
forsigtig, at den Million, der var beregnet til et nyt Raadhus, næppe vilde slaa til, men „at Summen
vel endog vilde blive højere". Dog det vigtigste var, at Bygningen blev Byen værdig i dens Egen-
skab af Rigshovedstad, og at Kommunen nu blev Herre i sit eget Hus. I n-M aj-M ødet 1885, Paa
hvilket det bestemtes at nedsætte Fællesudvalget, lød Udtalelserne mere uforbeholdne. Køben-
havns Borgere, sagde Højesteretsassessor Knudsen, maatte næsten skamme sig, naar de skulde
føre Frem m ede hen til den nuværende Raadhusbygning for at vise dem Byens Hus. N aar man nu
byggede et nyt Raadhus, maatte man først og fremmest sørge for, at Bygningen blev det nye Kø-
benhavn værdig. Paa M agistratens Vegne bemærkede Borgmester Borup mere forsigtig, at det nye
Raadhus „vistnok vil blive noget dyrere", end Retskommissionen havde tænkt sig, dels fordi Ad-
ministrationen maatte stille større Pladsfordringer, dels ogsaa fordi man maatte have et Repræsen-
tationslokale. ByensVærdighed udadtil, dens stærke Udvikling indadtil og den deraf følgende borger-
lige Selvfølelse, det var altsaa de Hensyn, der skulde virke ansporende paa Fællesudvalgets Arbejde.
Foreløbig saa det dog ud til, at Fællesudvalget paa ingen Maade vilde forhaste sig. I September
1886 klagede Højesteretsadvokat Nellemann i Borgerrepræsentanternes Møde over, at man ikke
bestilte det allermindste; det var i hvert Fald over et Aar siden, at Udvalget havde været sam m en-
kaldt. Disse rene Ord fra en Mand, der selv var Udvalgsmedlem, hjalp for saa vidt, som Udvalgets
Møder herefter blev hyppigere. Der var nu heller ikke mindste Paaskud for at ligge ledig, efterat
Spørgsmaalet om Ophævelsen af Samejet mellem Stat og Kommune var blevet løst. Den 6. F e-
bruar 1886 var Landstinget gaaet ind paa, at Staten skulde betale den ene Halvdel af de 300,000 Kr.,
saa snart Justitsministeriet havde godkendt Planerne til det nye Fængsel, og den anden Halvdel,
saa snart Kommunen havde rømmet Raad- og Domhuset. 16. April 1887 meddelte Justitsministeriet
saa Magistraten, at det havde tiltraadt Overenskomsten, og den ene Halvdel af Pengesum m en
blev udbetalt (den sidste Halvdel blev betalt igo2). Ved samme Tid kunde Fællesudvalget indstille
til Kommunalbestyrelsen, at det nye Raadhus skulde opføres paa Voldterrænget Syd for Vester-
bros Passage, dér hvor den 1886 sløjfede Gyldenløves Bastion havde været, mellem Halm torvet
og den fremtidige Bulevard. I Udvalget havde det ogsaa været paa Tale at lægge Raadhuset paa
det nuværende Grønttorv, ved Ørstedsparken, mellem Ahlefeldtsgade og Vendersgade, men Pladsen
her var ikke stor nok; paa de to Sider vilde den nemlig blive begrænset af 25 Alen brede Gader med
høje Huse, der vilde tage Lyset bort fra Raadhusets underste Stokværker, og hvis man vilde rykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
