Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116. U d sig t fra C h r istia n sk ir k e n s V æ g te r g a n g m od R a a d h u se t. F otografi fra 1906.
dem okratisk Synspunkt havde været noget til at rende Panden imod, og at „Hundegitteret" eller
det levende H egn var afgjort mere demokratisk. H egnsm urene vilde sikkert have meddelt H aven
et ejendom m elig fornemt eller aflukket Præ g, som ikke stem m ede med dens M ening; som den
nu om Som m eren udfolder sig med Blom ster og grønne Blade bag det høje Gitter, indbyder den
ikke blot til Dvælen, men ogsaa til Gennemgang. M an kan da sige, at det høje Gitter er et Kom-
prom is mellem demokratiske og kunstneriske Hensyn, mellem H undegitter og Hegnsm ure, —for
slet ikke at tale om den anarkistiske Bulevard.
Pladsen foran H aven m aatte nøjes med en Asfaltbelægning. H vor paa en tidligere Plan
Pladsens Ensform ighed brødes af et T ræ , blev Joakim Skovgaards og Th. Bindesbølls D rage-
springvand anbragt. Alligevel gør dette „noget døde Parti", som Philipsen kaldte det, stadig et
underlig ufuldført Indtryk. Det er for stort og bart til at være en hyggelig Afkrog. Engang, nem -
lig ved Juletid 1897, havde Nyrop tænkt at faa B undgaards Gefionsgruppe opstillet her for E nden
af et Bassin, m edens et andet, rektangulært Vandbassin skulde ligge i Flugt derm ed inde i Raad-
hushaven. Til Forklaring skrev Arkitekten: „I den forreste brede Ende af Bassinet tænkes Gefion
pløjende, vendt mod Vesterbros Passage, med V andbrus og Sprøjt omkring Øksne og Plov, hvor-
fra V andet saa med sagte Strøm løber tilbage under Broen i det antydede lange Bassin med
G rønt paa Siderne." Dette Frem tidsperspektiv har i høj Grad tiltalt Bygm esteren. Jeg synes —
skrev han , at Gefionstanken gennem denne Anbringelse og Sam m ensætningen med det lang-
strakte Bassin faar en Fylde og fortællende Baggrund, som ikke er almindelig ved den Slags
Opstillinger. —Tanken vandt dog ingen Tilslutning i Raadhusudvalget, og B undgaards Gruppe
pløjede sig saa møjsommelig ud til Langelinie. Men „Dragepladsen" ligger stadig øde og tom den
største Del af Aaret; kun henim od Julen, naar den fyldes med G rantræer, kom m er der Liv over
den. H eraf kan m an slutte, at det heller ikke i Praksis lader sig gøre at skelne skarpt mellem T orv
og Plads. M an gaar næppe R aadhuspladsens Æ re for næ r ved at forvandle en Del af den til Torv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
