Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en
er
Klostermur", er dette hvad man kunde kalde en litterær Indvending; de skulde hverken agere
det ene eller det andet, men idet de sluttede sig til Raadhusets Forside og Bagside, skulde de bi-
drage til at give For- og Bagsiden Bredde og Fasthed i Linierne. Naar det videre hedder, at alle
sikkert er „tilfredse med, at Muren om Helligaandskirken er fjærnet, og at et smukt og tiltalende
Anlæg er kommet i Stedet for den kolde Mur. Man har tidligere været inde paa Ønskeligheden
af at faa M uren om Petri Kirke fjærnet, men det er ikke lykkedes", da fremkalder disse Ord
Haglbyge af Modsigelser. Rigtig er det naturligvis, at en Mur i hvert Fald en Del af Aaret
„kold", men dermed hører ogsaa Enigheden op. Det er vist slet ikke givet, at alle med Tilfreds-
hed har set M uren omkring Helligaandskirken falde, og vi beder i hvert Fald Forsynet naadig
holde sin H aand over de gamle Hegnsmure, der endnu er bevarede i København, til Afveksling
og Vederkvægelse i Gadeperspektiverne. Endnu da Hegnsmurene stod som en svag Frem tids-
mulighed, kom Nyrops Fagfæller ham til Hjælp i deres Blad. „Enhver skrev Redaktionen af
„Architekten" —kender den smukke Virkning af en Hegnsmur ved en Landsbykirke, af en Stads-
m ur ved et Taarn, af en Længe ved en Hovedbygning, af en Buegang ved et Slot (Kristiansborg)
—det er ligesom det monumentale først ret fremhæves ved den lange vandrette og lavtliggende
Linie, især naar denne saa afsluttes med en yderligere udviklet, arkitektonisk Afslutning. Saa
sm ukt og yndefuldt - og tillige saa praktisk og velberegnet som Værn mod Bulevardens Støv-
skyer og Slud - som disse Mure paa Nyrops Tegninger slutter sig til Hovedbygningen, er det
stor Synd at sløjfe dem; den ringe Bekostning til vort i Forvejen ikke for dyre Raadhus spiller
dog vel ikke nogen nævneværdig Rolle? —Som fast Baggrund for Muslingskallen og hele For-
pladsen kan M urene ligefrem slet ikke undværes. At Lægfolk nu giver sig til at diskutere, hvor-
vidt der skal være Stakit eller Plankeværk, men ikke Mur, vidner om et Snæversyn og en Smaa-
lighed, som ikke er paa sin rette Plads. Her har man kun fuldt ud at rette sig efter den Arkitekt,
som forøvrig har løst sin Opgave paa en saa fortrinligMaade; thi her er han og kun han Mesteren."
Nu er der vistnok ingen, der har
det mindste at indvende mod disse
Ords Indhold, og det er jo altid et
Fremskridt, selv om det kommer
lovlig sent. Dog dengang Spørgs-
m aalet endnu stod paa Hegnsmur
eller Gitter, var der et Synspunkt
fremme, som m an ikke ganske kan
skyde tilside, nemlig Hensynet til
den dem okratiske M istænksomhed.
Gustav Philipsen berørte dette Syns-
punkt, indrømmede dets Berettigelse,
men vilde alligevel ikke tage dets
yderste Følger. I gamle Dage sagde
han havde Kongefamilierne deres
H aver om de kongelige Slotte, ind-
hegnede af høje Mure, utilgængelige
for Befolkningen, alting var aflukket,
Borgerne havde kun at betale dertil
og fik aldrig Adgang til de Goder, de
selv havde skabt ved deres Skatter;
men nu skal Portene slaas op paa vid
Gab. Og man gaar videre og siger:
Hegnene ned! Murene ned! Alt skal
være aabent.
Det skal ogsaa indrømmes, at
Hegnsmurene fra et meget strengt
115. D en am erik an sk e K ran i B ru g ved H u n d e b lo k k e n s A n b r in g e lse paa
F o rp la d sen s n o rd o stre H jorne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
