Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Fjeldartens F orskj ellighed fra de nærmeste
Omgivelser.
3. Dens Skjørhed og ringe Modstandskraft mod Veir
og Vind.
4. Lagenes Længderetning NO—SV og
5. Deres lodrette Stilling.
Vi ved, at vort Land i Tidernes Morgen har
gjennemgaaet en Isperiode. Det var da dækket af et
tykt Lag Is, som fra Høif j eldet i det indre af Landet
langsomt i Form af Gletschere gled udover mod Havet,
hvor de dels smeltede, dels „kalvede“ sig op til
Is-hjerge, — et Fænomen, som den Dag idag kan
iagttages f. Ex. paa Grønland.
Denne Istid har overalt efterladt sig dybe Spor
og mange Steder endog ganske forandret Landets
Karakter; særlig i Egnen omkring Stavanger, har den
havt mægtige Virkninger, som venteligt kunde være.
Idet nemlig de store Ismasser inde fra Høgsfjord,
Dirdal o. s. v. banede sig Vei vestover, skurede de
hen over det flade Land og Øerne i Stavangerfjorden,
polerede dem med sin uhyre Vegt og gav dem
det ensartede, afrundede, „SkoltK-lignende Udseende,
som de har den Dag idag.
Dette er et forlængst anerkjendt Faktum, og
Afbildninger af Stavangerf jordens Øer sees jevnlig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
