Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
videnskabelige Verker som Type paa den Slags
Isvirkninger.
• Naar nu disse Ismasser gled videre udover, maatte
de nødvendigvis støde paa Hvidingsøerne, som ikke
ligger mer end 4—5 Kilometer fra nærmeste Land,
og man maatte derfor vente ogsaa her at finde Spor
efter dem — saa meget mere som Fjeldarten her ikke
er den flinthaarde Gneis; men noget blødt Skrab, som
vilde blevet malet sønder og sammen ved første
Sammenstød — og endnu saa meget mere som de lave
Bjergkjæder staar aldeles paa tvers af Isens
Bevægelsesretning og danner den ene svage Vold bag den
anden, livorover den enten maatte være gledet videre
eller have ladet sig stanse.
Men der findes intet saadant Spor.
Med Undtagelse af, hvad Veir og Vind har
ødelagt, staar alt som den Dag, da de forhen vandrette
Skiferlag slyngedes ojd fra Dybet og blev stillet
paa Kant.
Hvis det kunde tænkes, at en vestgaaende. Isbræ
gik henover Hvidingsø, som den ser ud i vore Dage,
vilde der sandsynligvis, efterat den var passeret, ikke
blive noget synligt Spor tilbage over Havfladen.
Med andre Ord: Der har aldrig været nogen Istid
herude, og dette kan kun forklares derved, at Hvidingsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
