Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
De høre bare! Her en eftermiddag engang kom jeg
hjem og slængte mig et øjeblik paa sengen. Og hvad
tror De saa der hændte? Jo, Katerina Iwanowna
havde ikke kunnet dy sig for at be logiværtinden ind
paa kaffe, og det skjønt det ikke var en uge siden,
de havde været oppe og kjægles, saa busterne føg.
To stive timer sad dé og stak hoderne sammen og
hviskede. »Nu da Semjon Sacharitsch atter er i
tjeneste og trækker gage, maatte han naturligvis ogsaa
vise sig personlig hos hans excellence, og hans
excellence kom selv ud, befalte, at alle de andre skulde
vente, tog ham ved haanden og førte ham personlig
for alles øjne, ind i sit kabinet« — hør nu her, nu
skal De høre! — »I betragtning af Deres fortjenester,
Semjon Sacharitsch,« sa han, »og tiltrods for denne
letsindige svaghed, De er henfalden til, har jeg. ...
fordi jeg altsaa har Deres løfte, og navnlig, fordi
alting gik saa rent hen i natten hos os, da vi mistede
Dem« — hør nu her, nu skal De høre! — »saa stoler
jeg nu, sa han, paa Deres æresord.« Det vil sige,
dette er altsammen noget, Katerina Iwanowna fandt
paa af sig selv, og det aldeles ikke af letsindighed
eller for at blære sig! Nei, hun tror paa det selv,
— ja, saagu! — og trøster sig med sine egne
fantasier. Og tro ikke, at jeg fordømmer hende, nei, det
kan jeg ikke! — Da jeg for seks dage siden fik min
første lønning tre og tyve rubler og firti kopek og
havde dem aldeles urørt med mig hjem, tænk da kaldte
hun mig »bassen sin.« »Søte bassen min,« sa hun til
mig. Og mellem os sagt, i al fortrolighed, kan De
skjønne sligt? — kan De sige, hvad det skulde være,
som var pent hos mig, og hvadslags ægtemand er’jeg
desuden? Og alligevel kneb hun mig i kinden og
kaldte mig: »søde,. lille bassen min«!«
Marmeladow gjorde en stans; han vilde
ligesom smile, men med engang begyndte det at rykke i
underansigtet paa ham. Alligevel beherskede han sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
