- Project Runeberg -  Raskolnikow /
114

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

… den hendes fortrak sig skjævt til et klagende" gjæp,

"som hos ganske smaa børn, der blir bange og vil til
at briste i graad. Denne stakkars Lisaweta var
saa enfoldig, saa forskræmt og forkuet, at hun ikke
engang vovede at løfte hænderne for at bøde af for
ansigtet, noget som dog i hendes stilling skulde være
den første og mest naturlige bevægelse,” for øksen
svævede jo allerede over hodet paa hende. Hun rakte
bare den venstre haand ligesom afværgende ud imod
ham. Hugget med det skarpe økseblad traf hende
midt i hjerneskallen ;0og spaltede hele overpartiet af
panden helt bagover til hjernen. Hun styrtede til
gulvet., Raskolnikow tabte aandsnærværelsen; han
greb bylten, slængte den atter fra sig og løb ud i
forstuen.

Efter dette andet, uberegnede mord, følte han sig
overmandet af en forfærdelig angst. Allerhelst var
han straks løbet sin vei fra det hele. Havde han i
dette øjeblik været istand til at tænke og overlægge
klart, havde det været muligt for ham at overskue
alle vanskelighederne ved sin stilling, dens
fuldstændige haabløshed, græsselighed og modbydelighed,
havde han fattet, hvormange hindringer han endnu
vilde ha at bortrydde, hvormange ugjerninger han
maaske endnu skulde være tvunget til at begaa, —
han havde sikkerlig ladet alting staa og ligge, som
det var, og havde udleveret sig. Og det ikke af
feighed, men af forfærdelse og afsky for sin udaad.
Især var det afsky, som nu rørte sig i ham, og som
steg og steg for hvert minut, Han skulde ikke, nei,
ikke for nogen pris nu være vendt tilbage til
kufferten, ikke engang til det andet værelse.

Men der var kommet en vis adspredthed ligesom
etslags drømmetilstand over ham; han-var hele
øieblikke fuldstændig aandsfraværende, glemte imellem
ganske hovedsagen og fæstede sin opmærksomhed ved
biting. Da han tilfældigvis saa.ud i kjøkkenet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free