Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
og utaalmodighed. — »De er »brudgommen«, ja, det
ved jeg! Noksagt!«
Peter Petrowitsch kjendte sig i høi grad
krænket, men taug desuagtet. Han anstrængte sig for at
forstaa, hvad alt dette egentlig skulde betyde. Hans
taushed varte vel et minut omtrent.
Imidlertid begyndte Raskolnikow, som under sit
svar atter havde snud en smule paa sig, at betragte
ham paanyt og med en vis nysgjerrighed. Det var,
ligesom han tidligere ikke havde betragtet ham. nok,
eller som var der noget nyt ved personen, som først
nu faldt ham i øjnene. I virkeligheden forraadte ogsaa
Lushins udseende »brudgommen,« som Raskolnikow
netop med foragtelig betoning havde kaldt ham. Han
havde benyttet tiden til at klæ sig op fra top til taa
her i hovedstaden. Alting var kommet ferskt fra
skrædderen og var af fineste ’sort, men det var bare
altsammen. altfor nyt og forraadte altformeget
hensigten. Den fine, flotte, flunkénde nye cylinder passede
til ensemblet, ligesaa de henrivende, lila hansker fra
Jouvin. I Lushins antræk var lyse og ungdommelige
farver fremherskende; hans linned var ubegribelig fint
og nyt og sad aldeles deiligt paa ham altsammen.
Ansigtet, der var friskt og aldeles ikke stygt, gav
indtryk af at være yngre end femogfirti. Ganske
vist havde haaret et ubetydeligt stænk af graat, men
det var hos en frisør behandlet med kam og krøltang
og. det ovenikjøbet ikke" paa den almindelige,
latterlige maade, der faar folk til at se dumme ud. Naar
der ikke destomindre i dette noksaa velformede og
solide fysionomi stak noget ubehageligt og frastødende,
maatte grunden søges i andre omstændigheder. Efterat
Raskolnikov havde betragtet Lushin saa ugenert,
smilte han foragteligt og stirrede atter op i taget.
—…… Men hr. Lushin tog sig sammen og syntes at
ha foresat sig forbløbse ikke at agte paa disse
underligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
