Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329 BE &
Jeg liker ikke dette »farvel!« - Farvel Nastasja! . ..
’ Ja, der har vi atter dette farvel!«
Pulcheria Alexandrowna syntes ogsaa at ville
hilse til afsked paa Sonetschska; det vilde imidlertid
ikke lykkes hende, og hun skyndte sig ud af værelset.
Men Awdotja Romanowna ventede til turen kom
til hende, og da hun fulgte moderen, hilste hun
opmærksomt, høflig og udtryksfuldt paa Sonja.
Sonetschka blev forlegen, besvarte hilsenen hurtig og
ængstelig, og der kom et præg over hendes ansigt,
som om Åwdotja Romanownas høflighed og
opmærksomhed pinte hende og var hende til byrde.
»Farvel Dunja!« raabte Raskolnikow efter hende ;
»saa ræk mig haanden da!«
»Jeg gav dig den før, har du allerede glemt
det?« svarte Dunja og snudde sig atter venlig om
imod ham.
»Naaja, hvad saa? Gi mig den engang til du.«
Han trykkede hendes smaa fingre fast i sine.
Dunetschka smilte til ham, ”blev rød og rev haanden
til sig for at følge sin mor; ogsaa hun var lykkelig.
»Naaja, godt altsaa!« sa Raskolnikow, idet han
vendte sig til Sonja og betragtede hende muntert, —
»lad os altsaa ønske de døde den evige salighed og
leve de levende! Er det ikke saa? Er ikke det
ogsaa Deres mening?« j
Sonja stirrede forundret ind i hans ansigt, der
pludselig var blet saa muntert. Ogsaa han stirrede
nogle øjeblikke stumt og gjennemtrængende paa hende;
hendes afdøde fars fortælling om hendes skjæbne
sysselsatte hans tanker.
x:
: ax ig
»Min Gud, Dunetschka« begyndte Pulcheria
Alexandrowna øieblikkelig, da de var kommet ud paa
gaden, — »tænk du, jeg er næsten glad over, at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
