- Project Runeberg -  Raskolnikow /
490

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

490

positiv overraskelse? Manden fra igaar kanske?
Hvorfra er han kommet, og hvor mon han er idag?
Dersom overhodet Porphyrius ved noget faktisk, staar
det ubetinget i forbindelse med dette menneske.

Han sad paa sofaen, lod hodet hænge, støttede
albuerne paa knæerne og dækkede ansigtet til med
hænderne. Endnu rykkede det stadig i nerverne paa
ham hele kroppen igjennem. Endelig reiste han sig,
tog huen, tænkte sig om og vendte sig mod døren.

Han havde etslags forudfølelse af, at han,
idetmindste ikke idag, havde mere at være bange for.
Det var noget, der lignede glæde, der drog gjennem
hans hjerte. Han vilde ile til Katerina Iwanowna;
til begravelsen kom han ganske vist nu forsent, men
til gravøllet kunde han alligevel møde, og der vilde
han faa Sonja at se.

Han blev staaende, overla’, og der tegnede sig et
smerteligt smil omkring hans læber.

»Idag! idag!« gjentog han for sig selv, — »jo,
allerede idag! Det maa saa være. ...«:

Han vilde just til at aabne døren, da den
pludselig gik op af sig selv. Han for sammen og sprang
tilbage. Døren aabnede sig langsomt og sagte, og
pludselig viste sig — manden fra igaar.

Manden blev staaende paa tærskelen, saa taus
paa Raskolnikow og traadte et’skridt nærmere. Han
saa fuldstændig ud som foregaaende dag, samme
figur, samme dragt, men — bare i ansigtet var der
indtraadt en stor forandring; han lod nu til at være
dybt bekymret og sukkede tungt. Der manglede lidet
paa, at man kunde antat ham. for et kvindfolk. "

»Hvad vil De?« spurgte Raskolnikow bleg som
døden.

Manden blev endnu et øieblik staaende taus, men
bøjede sig derpaa næsten til jorden for ham og berørte.
gulvet med en af fingrene paa høire haand.

»Hval vil De?« raabte Raskolnikow.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free