Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
603
stille, værdig og dyster. I hans forestilling om døden
og i følelsen af at ha den i sin nærhed havde der
"stedse, ligefra hans barndom af, blandet sig en
trykkende, mystisk frygt, og det var .ovenikjøbet
længesiden, han sidst havde overværet en sjælemesse. Han
betragtede børnene, mens de grædende knælte ned
ved kisten. Bag dem stod Sonja; ogsaa hun græd og
bad, men sagte, næsten ængstelig. Pludselig tænkte
Raskolnikow: »Hun har disse dage ikke seet paa mig
en eneste gang, ikke sagt mig et eneste ord!« Solen
"skinnede klart ind i værelset, røgelsen løftede sig i
" gjennemsigtige skyer, præsten læste: »Herren Gud
skjænke dig fred«. Raskolnikow blev, helt til
gudstjenesten var forbi. Mens præsten læste velsignelsen
over samtlige og tog afsked, saa han sig saa
besynderligt omkring. Da alting var forbi, traadte
Raskolnikow hen til Sonja; hun tog ham pludselig ved begge
- hænder og lænede sit hode ind til hans skulder.
Denne rørende ligefremhed gjorde et stærkt indtryk
paa Raskolnikow, den forekom ham saa ejendommelig.
Hvad? ikke spor at, uvilje mod ham, ikke spor af
.Sskræk, ikke tegn til skjælven i hænderne! Dette var
dog yderligheden af selvfornedring, idetmindste
forekom det ham saaledes. ’Sonja mælte ikke et ord;
Raskolnikow trykkede hendes haand og gik; der rugede
en trykkende tyngsel over ham; havde der aabnet
sig en mulighed for ham til at faa flygte et- eller
andetsteds hen, og han der kunde faa lov til at blive
ensom og alene, selv om det var for sit hele liv, han
vilde ha skattet sig lykkelig. Uagtet han næsten
bestandig var alene i den senere tid, vilde det dog
aldrig lykkes ham at føle sig alene. Det hændte, at
han drog ud af byen, langt udover landeveien, engang
endogsaa ind i en skov; men jo ensommere stedet
var, desto stærkere var den følelse i ham, at der
ligesom var en eller anden i nærheden, hvis nærværelse
forstyrrede, og i ethvert tilfælde ærgrede ham, om
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
