Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712
fornam trang til et medfølende hjerte, kom han im
hende; og hende er det ogsaa, som følger ham didhen,
hvor ’skjæbnen sender ham; det spurgte Dunja heller
ikke om, hun vidste, at saa vilde ske. Hun
betragtede Sonja endogsaa med etslags ærefrygt, saa hun
til en begyndelse gjorde hende ganske forvirret. Sonja E
var endogsaa lige paa nippet til at briste i graad,
for hun holdt sig ikke engang værdig til at se paa i
Dunja. Dunjas herlige skikkelse, dengang hun ved Ø
deres første møde hos Raskolnikow havde hædrøek z
hende med en saa opmærksom og agtelsesfuld hilsen,
havde senere for evig indpræget sig i hendes SE
som en af hendes skjønneste og utænkeligste ople
velser. 3
Dunetschka havde tilsidst ikke kunnet holde det
ud mere og havde forladt Sonja for at vente paa sin
bror hjemme hos ham selv; hun havde ligesom følel-…
sen af, at han først maatte komme did. Efterat Sonja
var blit alene, overkom den tanke hende gang paa
gang, at han virkelig skulde ha tat sig selv afdage.
Det samme havde ogsaa Dunja frygtet for. Men de
havde begge hele dagen igjennem med alle tænkelige
grunde søgt at overbevise hinanden om, at dette var
en umulighed, og derfor var de ogsaa rolige, saalænge
.de var sammen. Men ikke før havde de tat afsked
med hinanden, før de begge alene tænkte sig denne
mulighed. Sonja huskede paa Swidrigailows udsagn
foregaaende dag, at der var to veie, som stod
Raskolnikow aabne, — den som førte over Wladimir
og ... Hun kjendte jo desuden godt hans
forfængelighed, hans hovmod, hans egenkjærlighed og vantro.
»Skulde virkelig bare forsagthed og dødsangst være
— det, som havde bragt ham til at holde fast ved livet?«
tænkte hun endelig i fuld fortvilelse. Solen var
imidlertid stadig sunket dybere... Sonja stod sørgmodig
ved vinduet og saa ud, men udenfor var bare de kolde
ensformige husvægge . .. Da hun endelig ikke kunde
sek BESS.
il, HØ
SS
5
lt "+ Agar re
FORE Ten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
