FØRSTE KAPITEL. Gamle Legefæller. Ovre ved Tysklands Kyst ligger der en vældig Strandsø, som kun er skilt fra selve Havet ved en Vold af hvide Klitter. Denne Strandsø hedder »Kurisches Haff« og er omtrent saa stor som Lolland. Klitrækken, der hæver sig over 100 Fod, kaldes »Kurische Nehrung«. Inden for »Kurisches Haff« ligger Grænselandet Lithauen, og straks, naar man kommer dertil, mærker man, hvor forskellige Indbyggerne er. Her bor nemlig baade Russere, Polakker, Preussere og den ældgamle Folkestamme Lithauerne. Lithauerne har deres eget mærkelige Sprog og Sæder. Dristige Smuglere til Lands og til Vands er de, og de trodser den tyske Stats Love. Embedsmændene har nok at gøre med at tøjle deres vovsomme Færd. En saadan Smugler var den unge Lithauer, Endrus Stakulis, som tidlig var bleven forældreløs og uden et godt Hjems Paavirkning ringeagtede