380 sky frem og tilbage mellem ham og Krucifikset, saa skjulte han fortvivlet Aasynet i sine Hænder. Frederik lagde sin Arm om hans Skulder og sagde mildt: »Hjemme har jeg en Bror paa Alder med dig, og det var ham, jeg tænkte paa, da jeg sejlede herud. Kom saa.« Han vilde trække Drengen med sig, men denne bøjede sig over Pudelen: »Pluto skal med, ellers gaar jeg ikke,« udbrød han heftigt. »Selvfølgelig skal Pluto med,« svarede Frederik, hvorpaa Drengen lod sig føre af Sted. Det var den højeste Tid. Næppe var Baaden kommen lidt bort fra Skibet, før Skonnerten med et tordenlignende Brag faldt fra hinanden og blev slugt af Bølgerne. FJERDE KAPITEL. Fristelse og Fald. De skibbrudne havde faaet Ophold i Værtshuset, og Direktør Hellwig bragte selv Klæder, Linned og nogle Penge over til de ulykkelige Mennesker. Hos Direktørens gik man snart til Ro. Viktor hørte sin Faders dybe Aandedrag fra det andet Værelse, han sov aabenbart allerede; men Knøsen tøvede med at klæde sig af. Han var endnu helt ophidset efter Spændingen og slet ikke træt.